Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

113 den fælles Bølgenormal (AQ, Fig. 54), og hvor disse to falde sammen (i AQ), kommer Svingningsplanen til at tangere Straalekeglen. Gjennemgaar man altsaa efterhaanden de forskjellige Punkter i Lys- ringen QT (Fig. 58), vil Svingningsplanen J V T omdrejes med den halve Vinkelhastighed. L Ganske det tilsvarende finder Sted ved den ydre koniske Straalebrydning. Fig 58 Da Lyset ved Dobbeltbrydningen bliver fuldstændig plansat, benyttes Krystaller ofte med Fordel baade som Polarisatorer til at plansætte naturligt Lys og som Pol ari skoper til at iagttage og analysere det plansatte Lys. Det akromatiske Kalkspathprisme er et retvinklet Prisme K af Kalkspath, hvis brydende Kant er pa- rallel med Krystalaxen, sammensat med et tilsvarende og modvendt Prisme G af Glas. De to Prismer ere forenede ved canadisk Balsam. De ejendommelig brudte Straaler ville gaa næsten ubrudte og ufarvede igjen- nem dette Dobbeltprisme, hvorimod de or- dentlig brudte Straaler komme til at afvige Fig. 59. noget til Siden. I Sénarmont’s Dobbeltprisme er der i Steden for Glasprismet et andet Prisme af Kalkspath, hvis Axe ligger i den indfaldende Straales Retning. Her gaar den ordentlig brudte Straale fuldstændig ubrudt og ufarvet igjennem. En meget stor Anvendelse har det N i c o l’ske Prisme. Det tildannes af en lang Kalkspath- krystal, hvis naturlige Endeflader tilslibes saa- ledes, at de nye Flader danne en lidt mindre Vinkel (68° i Steden for 71°) med Krystallens 8