Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

114 Længderetning. Derefter gjennemskjæres Krystallen ved et Snit BC vinkelret paa de to Endeflader, Fladerne poleres og sættes atter sammen ved canadisk Balsam. En Lysstraale som er parallel med Prismets Længderetning, vil her dele sig i en ordentlig brudt Straale, som kastes fuldstændig tilbage fra den canadiske Balsam, hvis Brydningsforhold kun er 1,54, og i en ejendommelig brudt Straale, som for Størstedelen gaar igjennem Prismet. I Foucault’s Prisme beholdes Kalkspathens naturlige Flader, Snittet A C lægges under en Vinkel af 51° med Ende- fladerne, og de to Stykker ere ikke sammenføjede med canadisk Balsam, men adskilte ved en Lufthinde. Her vil ligeledes den ordentlig brudte Straale blive fuldstændig tilbagekastet, idet Vinklen for den fuldstændige Tilbagekastning nu kun er 37°, medens den før var 68°. Dette Prisme kan altsaa gjøres meget kortere, men den gjennemgaaende Straale bliver her svækket mere ved Tilbagekastningen end i det foregaaende Prisme. Blandt andre optisk enaxede Krystaller benyttes ogsaa Turmalinen, som har den Egenskab at absorbere de ordentlig brudte Straaler. Man benytter den i Form af en parallel med Axen sleben Plade, der altsaa kun gjen- W nemlader de Lysstraaler, hvis Svingninger gaa i Axens \/f Retning. Turmalintangen bestaar af saadanne to /\ Plader, indfattede ved Korkskiver i to Ringe, hvori i I de kunne omdrejes, og som ere forbundne ved en || Bøjle eller Tang. ! _ j Et andet Polarisationsapparat med Polarisator og Polariskop i Forening er det Nørremberg’ske. Fjw 61 Polarisatoren er her en plan Glasplade A, som kan drejes om en til Støtterne MMV befæstet vandret Axe aa{, og som indstilles under en Vinkel af omtrent 33° med Lodlinien. Polariskopet, f. Ex. et Nicols Prisme, anbringes i O paa en Delekreds, og i B er et Bord af Spejlglas, hvor-