Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

115 Den Del af Himmellyset, man Fig. 62. paa man kan lægge Legemer, som man vil undersøge i gjennemgaaende plansat 1 vil kunne se fra O, falder i Retningen HA paa den polariserende Glasplade A og kastes herfra tilbage nedad til det horisontale belagte Spejl S, hvorfra det atter kastes tilbage opad i Retningen AH O.' En Del af Lyset tabes vel ved paa ny at træffe Pla- den A, men den største Del (omtrent 72 Procent) gaar dog igjennem denne Plade. Omdrejer man Polari- skopet eller «Okularet» i etPolarisationsapparat, saa ser man Intensiteten af de gjennem Okularet iagt- tagne Straalér eller, hvad der er det samme, den tilsyneladende Klarhed af det iagttagne Felt forandre sig, saa- ledes at alle Overgange fra Mørke til Maximum af Lys gjen- nemløbes under en Omdrejning af 90°. Lad Polarisatoren have plansat en Lysstraale i en Svingningsplan, som danner en Vinkel eller et «Azimuth» a med en given Plan gjennem Straalen, medens Polariskopet kun gjennemlader Svingninger, som ligge i en Plan, hvis Azimuth er ß, saa maa Polariskopet have op- løst den indfaldende Straales Svingninger i to Komposanter, hvis Størrelser ere proportionale med cos (a—/?) og sin (a—ß), og af disse forsvinder den sidste for Iagttagelsen. Amplituden af Svingningerne i den gjennem Polariskopet gaaede Lysstraale 8*