Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
var større end 1,4, men derimod fra 0° gjennem — 90° til
— 180° for de svagere brydende Legemer.
I disse Resultater har man tidligere troet at se Virkningen
af de Længdesvingninger, som Cauchy havde paavist maatte
fremkomme ved Tilbagekastningen, naar man gik ud fra den
af ham videre udviklede Elasticitetstheori. De omtalte Fæno-
mener lade sig imidlertid, som jeg selv først har paavist,
baade simplere og fuldstændigere forklare paa en anden Maade.
Der er nemlig hidtil forudsat, at de to Mediers Brydningsfor-
hold pludselig i Grænsefladen gik over fra en Værdi til en
anden, men en saadan pludselig Forandring er kun en mathe-
matisk Fiktion, der aldrig kan finde Sied i Naturen. I Virke-
ligheden maa Overgangen fra det ene Medium til det andet
være gradvis, og tager man Hensyn hertil, kommer man
ogsaa paa en simpel Maade til Forklaringen af den omtalte
Ejendommelighed ved Tilbagekastningen.
Den samme Betragtning kan gjennemføres videre. At
antage Brydningsforholdet eller Lysets Hastighed .fuldkommen
ens i alle Punkter i et Legemes Indre, er ligeledes kun en
mathematisk Fiktion, som forudsætter en absolut Homogeneitet
eller Ensartethed i Legemernes Indre, der dels strider mod
Molekulartheorien, dels ogsaa hos de faste Legemer modsiges
af Erfaringen, f. Ex. ved Iagttagelsen af Brudfladen ved enhver
Sønderbrydning. Opgive vi da denne Forudsætning, saa viser
det sig ved Beregning, at periodiske Forandringer i et Legemes
Indre, som medføre periodiske Forskelligheder i Lysets Ha-
stighed, dels ville foraarsage en ulige Brydning af de forskjellige
Farver (eller Bølgelængder), altsaa Farvespredning, dels
ogsaa, naar Legemet er anisotropt, ville blive Aarsag til Dob-
beltbrydningen. Saaledes maa ifølge Beregning f. Ex. et
Legeme, som bestaar af mange meget tynde, gjennemsigtige
Lag, være dobbeltbrydende og forholde sig som en enaxet
negativ Krystal, hvis optiske Axe er vinkelret paa Lagene,
hvilket man ogsaa ved Forsøg har paavist er Tilfældet. Endelig