Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

127 fører ogsaa den samme Betragtning til Forklaringen af et for enkelte Legemer ejendommeligt Forhold, som vi nu skulle gaa over til nærmere at undersøge. Svingniugsplaneiis gradvise Drejning uuder Lysets Freinskriden. Ved en Undersøgelse af Dobbeltbrydningen i Bjergkrystal opdagede Arago (1811), at Lyset forplantede sig i Retning af denne Krystals Åxe paa en særegen Maade. Han fandt nemlig, at naar man lader plansat hvidt Lys gaa igjennem en vinkelret paa Åxen afskaaret Plade af Bjergkrystal og iagttager det gjennemgaaende Lys med et Polariskop, saa viser der sig ved Omdrejning af Polariskopet i Steden for afvexlende Mørke og Lys en Række af Farveforandringer. Biot, som nærmere undersøgte dette, fandt, at enkeltfarvet plansat Lys vedblev at være plansat efter Gjennemgangen igjennem en saadan Plade, men Polariskopet viste, at Sving- ningsplanen var drejet. Ved lige tykke Plader, skaarne af forskjellige Bjergkrystaller, var denne Drejning paa det nærmeste den samme, men ved nogle Plader foregik den til højre (med Uret), ved andre til venstre. For Plader af ulige Tykkelse var Drejningen proportional med Tyk- kelsen, og for flere paa hinanden lagte Plader var Drejningen den algebraiske Sum af de enkelte Pladers Drejning. Endelig var denne Drejning i høj Grad afhængig af Lysets Farve, størst for violet, mindst for rødt. Broch bestemte nærmere Drejningen for de forskjellige Fraunhoferske Linier, idet han lod Sollyset gaa igjennem en smal Spalte, et Nicol’s Prisme, en Plade af Bjergkrystal, et andet Nicol’s Prisme og endelig igjennem et Glasprisme, hvis brydende Kant var parallel med Spalten. Igjennem dette Prisme iagttoges Solspektret med de Fraunhoferske Linier, og heri saas tillige en bredere mørk Stribe, som ved Omdrejning af Polariskopet bevægede sig igjennem Spektret. Idet Iagtta- geren nu lod denne mørke Stribe, som svarede til den Farve,