Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

128 der ikke gjennemlodes af Polariskopet, efterbaanden passere de forskjellige Fraunhoferske Linier, kunde han saaledes paa Polariskopets Delekreds bestemme Svingningsplanens Beliggen- hed og altsaa ogsaa dens Drejning for enhver af disse Linier. Paa en lignende Maade, men med meget tykkere Kvartsplader, har senere Stefan fundet følgende Omdrejning af Svingnings- planen for de Fraunhoferske Linier, svarende til en lmm tyk Plade: B C D E F G H 15°,55; 17°,22; 21°,67; 27°,46; 32°,69; 42°,37; 50°,98; hvilke Tal ogsaa stemme meget nær overens med de af Broch fundne. Ved Hjælp af disse Vinkler lade de i det Arago’ske Forsøg iagttagne Farveblandinger sig nøjagtig beregne. Plansættes Lyset af Polarisatoren i et Azimuth a og af Polariskopet i et Azimuth /?, saa er ifølge Malus’ Lov den i Polariskopet iagt- tagne Intensitet af Lyset proportional med cos2 (a—-/?). Ind- skydes nu imellem Polarisator og Polariskop en d Millimeter tyk Kvartsplade, saa omdrejes Svingningsplanen en Vinkel Ød, hvor 0 for de forskjellige Fraunhoferske Linier er angivet ovenfor, og Intensiteten af det i Polariskopet iagttagne Lys vil da være proportional med cos2 (a-\-Ød—ft) eller med cos2 («— Ød—/?), eftersom Pladen drejer Lyset til den ene eller den anden Side. Man kan saaledes beregne Intensitets- forandringen af hver enkelt, til enhver af de Fraunhoferske Linier svarende, Farve og altsaa ogsaa bestemme Farveblan- dingen, naar man kjender Intensiteterne af de enkelte Farver i det indfaldende Lys. Er f. Ex. Polariskopet (Okularet) indstillet paa Mørke (a— ft = 4~ 90°), saa vil den Farve, hvis Svingningsplan er omdrejet henimod 90° eller et ulige Multiplum af 90°, frem- træde stærkest. Medens saaledes med indfaldende hvidt Lys en meget tynd Plade ses mørk og næsten uden Farver, saa bliver ved noget tykkere Plader først den violette og blaa