Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

130 violet Farve, den saakaldte Overgangsfarve. Ved en lille Omdrejning af et af Prismerne ses den ene Halvcirkel mere blaalig, den anden rødlig, hvilken Forandring Øjet har meget let ved at opfatte. Dobbeltkvartsen kan saaledes i Forbindelse med et Polariskop benyttes til Bestemmelsen af Svingnings- planen i plansat eller delvis plansat Lys. Svingningsplanens Drejning lykkedes det Fresnel at for- klare paa følgende Maade. Et Punkt C bevæger sig med jævn Fig. 65. Hastighed rundt i en Cirkel til højre (med Uret), og Bevægelsen projiceres paa to paa hinanden vinkelrette Axer O A og OB, henad hvilke Axer Bevægelsen da vil foregaa periodisk som regelmæssige Svingninger om Centret O. Ligeledes projiceres paa de samme Axer Bevægelsen af et andet Punkt I), som gaar rundt i samme Cirkel til venstre med den samme Hastighed. Sammen- sættes nu disse Bevægelser til en eneste, og har man netop valgt Axernes Stilling saaledes, at Axen O A halverer Buen CD imellem de to Punkter i et givet Øjeblik, saa ville de paa Axen OB projicerede Bevægelser hæve hinanden til enhver Tid, og den resulterende Bevægelse vil altsaa blive en retliniet Svingning i J.xen OA. Enhver retliniet Svingning kan altsaa tænkes sammensat af og opløses i to modsatte cirkulære Be- vægelser. Heraf følger ogsaa, at en plansat Lysstraale kan opløses i to kredssatte Straaler, af hvilke den ene er kreds- sat til højre, den anden til venstre. Naar nu de kredssatte Straaler, hvori vi kunne opløse en plansat Straale, forplante sig med ulige Hastighed i et Medium, og den til højre kredssatte Straale har den største For- plantningshastighed, saa vil Bevægelsen (se Fig. 65) i Steden for at være samtidig i C og D gaa over til f. Ex. at være samtidig i C og D‘, og ere de to kredssatte Straaler vedblevne at være parallele, kunne Svingningerne atter sammensættes til