Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

131 retliniede Svingninger, men disses Retning bliver da OA1, gjennem Halveringspunktet af Buen CD1. Det ses heraf, at Svingningsplanen nu er drejet til højre en Vinkel, som er det halve af den til Buen DD1 svarende Centrivinkel. Ere de to kredssatte Straaler ikke vedblevne at være pa- rallele, saa skille de sig i Virkeligheden ogsaa ad i to modsat kredssatte Straaler. Dette viste Fresnel, idet han sammen- kittede tre Prismer af Bjergkrystal saaledes, som Figuren viser. Fig. 66. Krystalaxen laa i dem alle i Retningen *S A a. og Endefladerne vare vinkelrette paa denne Linie. Det midterste af de tre Prismer havde en brydende Vinkel paa 152° og drejede Sving- ningsplanen til højre, de to andre Prismer drejede til venstre. I det midterste Prisme var altsaa for den til højre kredssatte Straale Hastigheden størst, Brydningsforholdet mindst, medens det omvendte var Tilfældet i de to tilgrænsende Prismer. Det viste sig nu ogsaa ved Forsøg, at en vinkelret indfaldende Lysstraale 84 blev, hvad enten den var plansat eller ikke, ved Brydningen adskilt i to kredssatte Straaler, hvoraf den ene ab cd var kredssat til højre, den anden aedg kredssat til venstre. I den nyere Tid har von Lang med et enkelt Prisme af Bjergkrystal, hvis Axe var vinkelret paa Prismets brydende Kant og dannede omtrent lige store Vinkler med dets to Sider, paa sædvanlig Maade bestemt de to forskj ellige Brydningsfor- hold for de til højre og til venstre kredssatte Straaler. Den fundne Forskjel var kun 0,000072. Den fysiske Aarsag til denne Forskjel maa søges i en vis Mangel paa Symmetri i Krystallens Indre. Dette fremgaar saavel af den i Slutningen af forrige Afsnit (Side 126) antydede Beregning, som det ogsaa undertiden viser sig i Krystallens 9*