Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Form. Man finder nemlig Kvartskrystaller med de ejendommelige usymmetriske Flader 8 og X, af hvilke X i nogle Krystaller Fig. 67. ligger som i Figuren til højre (set (ra oven) for 8, i andre til venstre. Den første Slags drejer Svingningsplanen til højre, den anden til venstre. Lignende Forhold findes hos andre Krystaller. Man har nemlig efterbaanden fundet ikke faa Krystaller, der forholde sig ligesom Bjergkrystallen, saavel i det hexagonale Sy- stem (krystalliseret Zinnober og jodoversurt Natron) som i det tetragonale (svovlsurt Strychnin) og det regulære System (chlor- surt Natron o. fL). I Krystallerne af det sidste System er Drejningen ikke indskrænket til nogen bestemt Retning af Lysstraalen. Derimod findes Drejningen ikke hos optisk toaxede Krystaller, hvor den for- hindres af den sædvanlige Dobbeltbrydning, men .ofte kan den7 hvad allerede Biot har fundet, vise sig i de samme Stoffer, naar de ere i ukrystallisk Tilstand eller ere tilstede i en Op- løsning, som Sukker, Kamfer, Vinsyre og alle vinsure Salte. Ogsaa i andre Vædsker og endog i Dampe (af Terpentinolie) har Biot paavist en Drejning. Til højre dreje Opløsninger af Rørsukker, Druesukker, Mælkesukker, Dextrin, Vinsyre, Kamfer; til venstre ukrystallisabelt Sukker, Lim, Æggehvidestof, Benzin. Terpentinolie drejer snart til højre, snart til venstre. Druesyre drejer ikke Svingningsplanen, men den lader sig, som Pasteur har vist, spalte i to Syrer, hvoraf den ene drejer til højre, den anden til venstre. I Reglen, dog ikke altid, er Drejningen af en Opløsning proportional med Mængden af det opløste Stof. Saaledes kan Mængden af Rørsukker i en Opløsning bestemmes ved Formlen i 0 P — 1,0056 -y- ;