Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

133 hvor p er Vægten i Gram af Sukker, som indeholdes i hver Kubikcentimeter af Opløsningen, L Rørets Længde i Millimeter og 6 Drejningen i Grader ved gult Lys (Natriumflammen). Her forandrer Drejningen sig ikke med Varmegraden, hvorimod den hos andre Vædsker i Reglen aftager med stigende Varmegrad. Ogsaa Mængden af ukrystallisabelt Sukker i en Sukker- opløsning lader sig bestemme ved denne Methode. Paa Grund af den store praktiske Anvendelse, den saaledes har faaet, har der efterhaanden været konstrueret en Mængde forskjellige Ap- parater til Maaling af Vædskers og særlig Sukkeropløsningers Drejning, «Saccharimetre». De væsentligste Dele af disse /EJ \b |j 21 z^^// I P R N (r Fig. 68. Apparater ere Polarisatoren P, som i Reglen er et i et Rør AB indesluttet Dobbeltprisme, et med planparallele Glasplader lukket Rør R, hvori Opløsningen fyldes, og et Nicols Prisme N med en lille (Galilei’sk) Kikkert G, som er indstillet paa den runde Aabning B i Polarisatorrøret. I nogle af disse Apparater søger man at kompensere Drejningen ved en foran Polariskopet (TV) indskudt Vædske- søjle af foranderlig Længde eller ved to modsat, stillede Kvarts- kiler, hvis samlede Tykkelse forandres ved deres Forskydning, og hvis altfor store Drejning atter er kompenseret ved en modsat drejende Kvartsplade (Soleil’s Saccharimeter). Tillige er der i det sidste Apparat benyttet en i Aabningen B indsat Dobbelt- kvarts (se Side 129). Medens man altsaa ved denne Slags Apparater finder en vis Længde af en Vædskesøjle eller Tykkelse af en Kvartsplade, som har den samme Drejning som Opløsningen i Røret R, saa er der andre Apparater, hvor Drejningsvinklen maales umiddelbart. En stor Nøjagtighed i Bestemmelsen af denne er