Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
141 Foreningen med den første i D tilbagekastede svagere Straale ED kun faa en noget større eller mindre Amplitude, men Fasen vil herved ikke blive forandret. Straalen DF vil derfor forholde sig ganske paa samme Maade som AE, og naar den derfor efter Tilbagekastningen i F træffer sammen i G med en tre die indfaldende Straale SG, ville Betingelserne for Maximum og Minimum ved de tre Straalers Interferens i G være ganske de samme, som dem vi have fundet for de to Straalers Interferens i D. Det samme gjælder da ogsaa ved yderligere gjentagne Tilbagekastninger. Det er i Beregningen forudsat, at det indfaldende Lys er en plan, altsaa fra et meget fjærnt Straalepunkt kommende, Bølge med plansatte Svingninger. Resultaterne ere imidlertid ikke afhængige af Svingningretningen og, naar Pladen er til- strækkelig tynd, kun i ringe Grad af Indfaldsvinklen eller den hertil svarende Brydningsvinkel z15 hvoraf følger, at Resultaterne ogsaa maa gjælde for naturligt Lys, der kan betragtes som en Samling af en Mængde i forskjellige Azimuther plansatte Straaler, ligesom ogsaa for Lys fra forskjellige Straale- punkter, da Øjet dog kun modtager fra det iagttagne Punkt af Pladen samtidig saadanne Straaler, som danne en lille Vinkel med hinanden indbyrdes. Overser man derimod et større Stykke af Pladen, saa maa man, naar Pladen er fuldkommen planparallel, i Almindelighed se en Række til forskjellige Vær- dier af i, svarende koncentriske, mørke og lyse Cirkelbuer, hvis Centrum er Øjets Projektion paa Pladen. Ligeledes gjælde de fundne Resultater, i det mindste til- nærmelsesvis, ogsaa naar Pladens Grænseflader ikke ere fuld- stændig parallele, hvorved der fremkommer en Række med Fladernes Skjæringslinie parallele Striber, eller ikke fuldstændig plane, saaledes som Tilfældet er for Mellemrummet imellem de to Glas i det Newton’ske Forsøg. Vi kunne derfor nu uden Vanskelighed forklare alle Newtons ovenfor angivne Forsøgs- resultater, og da tillige Newton med Nøjagtighed har udmaalt