Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Foreningen med den første i D tilbagekastede svagere Straale
ED kun faa en noget større eller mindre Amplitude, men
Fasen vil herved ikke blive forandret. Straalen DF vil derfor
forholde sig ganske paa samme Maade som AE, og naar den
derfor efter Tilbagekastningen i F træffer sammen i G med
en tre die indfaldende Straale SG, ville Betingelserne for
Maximum og Minimum ved de tre Straalers Interferens i G
være ganske de samme, som dem vi have fundet for de to
Straalers Interferens i D. Det samme gjælder da ogsaa ved
yderligere gjentagne Tilbagekastninger.
Det er i Beregningen forudsat, at det indfaldende Lys er
en plan, altsaa fra et meget fjærnt Straalepunkt kommende,
Bølge med plansatte Svingninger. Resultaterne ere imidlertid
ikke afhængige af Svingningretningen og, naar Pladen er til-
strækkelig tynd, kun i ringe Grad af Indfaldsvinklen eller den
hertil svarende Brydningsvinkel z15 hvoraf følger, at Resultaterne
ogsaa maa gjælde for naturligt Lys, der kan betragtes som
en Samling af en Mængde i forskjellige Azimuther plansatte
Straaler, ligesom ogsaa for Lys fra forskjellige Straale-
punkter, da Øjet dog kun modtager fra det iagttagne Punkt af
Pladen samtidig saadanne Straaler, som danne en lille Vinkel
med hinanden indbyrdes. Overser man derimod et større
Stykke af Pladen, saa maa man, naar Pladen er fuldkommen
planparallel, i Almindelighed se en Række til forskjellige Vær-
dier af i, svarende koncentriske, mørke og lyse Cirkelbuer,
hvis Centrum er Øjets Projektion paa Pladen.
Ligeledes gjælde de fundne Resultater, i det mindste til-
nærmelsesvis, ogsaa naar Pladens Grænseflader ikke ere fuld-
stændig parallele, hvorved der fremkommer en Række med
Fladernes Skjæringslinie parallele Striber, eller ikke fuldstændig
plane, saaledes som Tilfældet er for Mellemrummet imellem de
to Glas i det Newton’ske Forsøg. Vi kunne derfor nu uden
Vanskelighed forklare alle Newtons ovenfor angivne Forsøgs-
resultater, og da tillige Newton med Nøjagtighed har udmaalt