Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

170 Disse Striber ses bedst, naar Pladens Rand er parallel med Spalten, men man vil dog kunne vedblive at se dem, ogsaa naar Pladen omdrejes, indtil Randen næsten bliver vinkelret paa Spalten, derimod forsvinde de, naar Pladen dækker den modsatte Halvdel af Kikkertens-Objektiv. Striberne fremkomme ligeledes, naar Pladen indskydes paa et hvilket som helst andet Sted imellem Spalten og Øjet, saaledes at omtrent Halvdelen af de iagttagne Straaler gaa igjennem dem, men i alle Tilfælde maa Pladen befinde sig paa samme Side som de mere bryd- bare Straaler i det Bundt af Farvestraaler, som træffe et Punkt af Pladen. Det indses let, at Striberne skyldes Interferensen af de igjennem og uden om Pladen gaaende Straaler, idet en mørk Stribe i Spektret skulde svare til den Farve, for hvilken den optiske Vejforskjel imellem de to interfererende Straalebundter er et ulige Antal halve Bølgelængder. At disse Striber imid- lertid i visse Tilfælde kunne forsvinde, skyldes Bøjningen. Er n Pladens Brydningsforhold for de vinkelret paa Pladen ind- faldende Straaler, og er d Pladens Tykkelse, saa vil d (n—1) = (/>-+-være Betingelsen for, at disse Straaler i Forening med de uden om Pladen gaaende og med dem parallele Straaler give Minimum af Lys. Men i den samme Retning iagttages ogsaa, paa Grund af Bøjningen, andre Straaler ved en lille Indfaldsvinkel i og med Ej„ 88 et fra n lidt forskjelligt Brydningsforhold n‘. Er a Afstanden imellem to saadanne pa- rallele Straaler, hvoraf den ene gaar igjennem Pladen, den anden uden om den, saa er disse to Straalers optiske Vej- forskjel — 1) d 4- a tg i, og skulle disse to Straaler ophæve hinanden, maa denne Vejforskjel ligeledes være (p + |)Z Heraf følger a tg i -= (n—n‘)d, saa at altsaa n maa være større end n', naar i er positiv, det vil sige, ligger til den Side, som er antaget i Figuren. Det bliver saaledes i det