Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

har saaledes ved forskjellige Maalinger fundet Draabernes Diametre liggende imellem 9 og 45 Titusindedele Millimeter. Af en anden Oprindelse ere de Interferensstriber, som iagttages, naar man i et støvet, paa Bagsiden belagt, Glas- spejl ser Billedet af et stærkt Lys. Spejlfladen viser sig her bedækket med farvede Striber, som, naar Øjet befinder sig nær ved Lysgiveren, nærme sig til at blive retliniede og vinkel- rette paa Indfaldsplanen. Lad Punktet A være et Støvgran, som træffes af Lys- & ? straalen S2 og bøjer en Del af Lyset i \ \ j / / Retningen AB, hvilken Straale da, efter y— \/\/'-------- at være tilbagekastet i B og brudt, naar ' E B~~ til Øjet O. En anden Straale fra det Fig. 87. samme Straalepunkt 8 brydes i I), kastes tilbage i E og træffer A, hvor denne Straale ligeledes bøjes, saaledes at en Del af dette Lys ogsaa naar til Øjet. Idet altsaa disse to Straaler foreges i Øjet, fremkommer der en af deres Vejforskjel afhængig Interferens. Lignende Interferensforsøg ere allerede anstillede af Newton med et tilstøvet, paa Bagsiden belagt, Hulspejl af Glas. Et Bundt Solstraaler faldt gjennem en lille Åabning, som var an- bragt i en Skjærm i Hulspejlets Centrum, vinkelret ind paa Hulspejlet, der altsaa dannede et Billede af Aabningen i selve Aabningen. Denne saas nu paa Skjærmens Bagside omgivet af en Række blege farvede Ringe. En mærkelig Virkning af Bøjningen viser sig i følgende Interferensforsøg. Man lader de fra en smal Spalte kommende Straaler af hvidt Lys falde paa et Prisme, hvis brydende Kant er parallel med Spalten, og Farvespektret iagttages i en Kikkert. Skyder man nu en tynd, gjennemsigtig, planparallel Plade foran Kikkertens Objektiv, saaledes at dette dækkes omtrent halvt, saa ser man, hvis Pladen er paa samme Side som Prismets brydende Kant, hele Spektret gjennemtrukket med en Mængde mørke, med Spalten parallele Linier, de «Talbot’ske-Striber». MUH«»