Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

189 dele i en kemisk Forbindelse, saa indtræder der en væsentlig Forandring n^ed Brydningskonstanten, som snart bliver mindre, snart større. Dog har man fundet, at i mange homologe Forbindelser, som indeholde de samme Grundstoffer i forskjel- lige Mængdeforhold, Grundstofferne tilnærmelsesvis indgaa med den samme Brydningskonstant, som dog er forskj ellig fra selve Grundstoffets Brydningskonstant uden for Forbindelsen. Legemernes Far vespredning fremgaar af Iagttagelserne over Legemernes Brydning af de forskjellige Spektrallinier. Tilnærmelsesvis lader det til Bølgelængden Å svarende Bryd- ningsforhold n sig bestemme ved Formlen , b n = a +— med de to positive Konstanter a og b, men til nøjagtigere Bestemmelser er denne Formel ikke tilstrækkelig, og det har vist sig, navnlig naar Maalingerne udstrækkes ogsaa til Spek- trets ultraviolette Del, saaledes som Mascart har udført dem for Kalkspath og Bjergkrystal, at der maa indføres flere Konstanter i Formlen, og at Iagttagelserne bedst tilfredsstilles ved en Ligning af Formen A n — & A2 4~ « + -yg + TT * X X Brydningsforholdet maa saaledes i Almindelighed betragtes som en Sum af Led, hvoraf nogle kunne udvikles i en konvergent Række efter Potenser af Å2, andre efter Potenser af-i-. Tænker man sig nu, at for et af disse Led Overgangen sker fra den ene Årt af Rækkeudvikling til den anden ved en bestemt Værdi af z, saa ses det, at der ved denne Bølgelængde selv muligvis vilde kunne indtræde en pludselig Forandring af Brydnings- forholdet. Ved Undersøgelser af en Opløsning af Fuchsin eller rødt Anilin fandt ogsaa Christiansen en meget mærkelig ano- mal Farvespredning, forenet med en Absorbtion af de