Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

23 hele Straalebundtet her forholder sig omtrent, som om det var en enkelt Lysstraale. Ved en større Straalekegles Tilbagekastning fra et Hulspejl, ville alle de tilbagekastede Straaler ligesom før skjære Centrallinien, men det her dannede Billede vil nu indtage et større Stykke af denne Linie. Desuden ville alle de af Keglens Straaler, som ligge i samme Indfaldsplan, skjære hverandre i Punkter i denne Plan. Blandt disse mangfoldige Punkter vil der være nogle, hvor de fleste Straaler skjære hverandre, nemlig Skjæringspimkterne af de Straaler, som ligge hinanden nærmest, da det her bliver en hel Samling af Straaler, som komme til at skjære hinanden i et Punkt. Vi have ovenfor bestemt Beliggenheden af dette Punkt (F Fig. 9) for en tynd Straalekegle; for alle de Straaler, som i den betragtede Ind- faldsplan falde paa Spejlet, vil dette Punkts geometriske Sted blive en krum Linie, en «Brændlinie». De til de forskjel- lige Indfaldsplaner svarende Brandlinier danne en Flade, «Brændfladen», der bliver en Del af den Omdrejningsflade, som Brandlinien beskriver ved Omdrejningen om Centrallinien. Vi ville nærmere betragte det Tilfælde, at Straalepunktet ligger uendelig langt borte og i Spejlets Hovedaxe, det vil sige, i en ret Linie gjennem den spejlende Kugleflades Cen- trum (O, Fig. 11) og Midten (M) af Spejlet. 1 Figuren er Hulspejlet PMQ en Halvkugle med Radius OM = r. Et indfaldende tyndt Straalebundt SB forenes efter Tilbagekast- ningen i de to Punkter F og F‘, hvoraf det sidste er den til- bagekastede Straales Skjæring med Hovedaxen og det første kan bestemmes ved Konstruktion paa følgende Maade. Man beskriver i Indfaldsplanen en Cirkel om O med en Radius O A = Denne Cirkel skjærer OB i Z), og dernæst kon- strueres om BD som Diameter en Cirkel, hvis Radius altsaa bliver jr. Denne Cirkels Skjæring med den tilbagekastede Straale er nu netop Punktet F. Betegnes nemlig de lige store Indfalds- og Udfaldsvinkler SB O og OBF ved i, saa er