Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Straaler et andet lignende Prisme i omvendt Stilling, saa blev Billedet atter, naar kun alle de brudte Straaler opfangedes af det andet Prisme, et rundt hvidt Solbillede. Eller hvis man iagttog det paa en Skjærm projicerede Solspektrum igjennem det andet Prisme, holdt i samme Stilling som det første og i Nærheden af det, saa saa man ligeledes kun et hvidt Solbillede, idet de forskjellige Farvestraaler ved at gaa omtrent den samme Vej tilbage atter ved Brydningen bleve parallele og saaledes forenede sig til hvidt Lys. At en hvid Flade set igjennem et Prisme viser sig hvid og kun farvet i Randene, skjøndt et enkelt hvidt Straalepunkt ses som en farvet Stribe, maa ogsaa hidrøre fra, at alle de farvede Billeder af Fladen forene sig til et hvidt Billede. En anden Fremgangsmaade, som Newton benyttede, be- stod i at give det iagttagne Farvebillede en hurtig Bevægelse, hvorved Farverne tilsyneladende blandes, idet vi nemlig bevare ethvert Synsindtryk i nogen Tid (omtrent Sekund). Drejer man saaledes Prismet om den brydende Kant hurtig frem og tilbage, saa viser Spektret sig som en lang hvid Stribe med farvede Spidser. I Steden for Spektralfarverne kan man ogsaa benytte det spredte Lys fra farvede Legemer. Man kan saa- ledes inddele en Skive i Sektorer, som bemales med Farver, der omtrent svare til Solspektrets; sættes nu Skiven i hurtig Omdrejning, forsvinde Farverne, og Skiven viser sig graa. Af disse Forsøg fremgaar det, baade at det hvide Lys er sammensat af forskjellige Farver, og tillige, at Øjet manglei Evne til at opfatte de enkelte Farver i en Farveblanding, medens derimod Øret for Exempel kan skjelne mellem de en- kelte Toner i en Akkord. Denne Mangel i Synssansen viser sig ogsaa ved andre Farveblandinger, saaledes gjør en Blanding af to nærliggende Spektralfarver det samme Farveindtryk, som den mellemliggende Farve i Spektret, og snart opiatte vi en saadan Blanding som en enkelt Farve, snart betragte vi ogsaa omvendt mange af Spektrets enkelts Farver som Blandings-