Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

35 Newton lod Solstraaler falde ind i et mørkt Værelse gjennem en lille rund Aabning i Vinduesskodden og opfangede Straalebundtet paa et Glasprisme. Han ventede nu, at de brudte Straaler lige som de indfaldende skulde danne et rundt Solbillede paa Væggen, men i det Sted saa han et Billede, som var meget længere, end det var bredt, og som var livlig farvet med alle Regnbuens Farver. Han overbeviste sig snart om, at dette ikke skyldtes Ujævnheder i de brydende Glasflader eller de ulige Længder, Straalerne havde passeret i Glasset, men at Aarsagerne vare, at Sollyset er sammensat af for- skj ellige Farver, og at disse brydes i forskjellig Grad, nemlig rødt mindst, dernæst orange, gult, grønt, blaat, indigo og violet. Det sidste beviste Newton paa følgende Maade. I en Skjærm, hvorpaa det farvede Billede eller «Spektrum» op- fangedes, var anbragt et lille Hul, og de igjennem dette ud- trædende farvede Straaler bleve brudte paa ny af et andet Prisme. Disse brudte Straaler viste sig nu paa en Skjærm ikke som et nyt Farvebaand, men kun som en lille Plet af Lysstraalernes Farve. Lod man endvidere ved Omdrejning af det første Prisme efterhaanden alle Spektrets Farver passere Hullet, saa viste det sig, at de forskjellige Farver ogsaa bleve brudte forskjeilig, rødt mindst, violet mest. Et andet Forsøg gik ud paa at vise det samme paa en anden Maade. Var Prismet, som frembragte Solspektret, stillet med den brydende Kant horisontal, saa var Spektret vertikalt. Opstilledes nu i de brudte Straaler et andet Prisme med den brydende Kant vertikal, saa blev Spektret flyttet til Siden uden at være bleven bredere, derimod var det nu skraatliggende, idet nemlig de violette Straaler ved den stærkere Brydning flyttedes mere til Siden end de røde. At det hvide Sollys virkelig er sammensat af de Farve- straaler, Spektret indeholder, viste Newton ved atter at for- ene disse Farver. Stilledes saaledes i- de af Prismet brudte 3*