Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
38 faar en desto mere rødlig Tone, jo mere Lyset svækkes, me- dens omvendt alle Farveindtryk, naar de ere meget stærke, nærme sig til Indtrykket af hvidt. Denne vor ufuldkomne Sansning af Farverne giver Newtons Opdagelse af Farvestraalernes ulige Brydning en forøget Be- tydning derved, at vi nu uafhængig af Farvesansen kunne definere de enkelte Farver ved deres større eller mindre Brydning i et givet Medium. Herved faa vi i Steden for de faa i fysiologisk Henseende enkelte Farver en uendelig Mængde saadanne, ligesom vi ogsaa ere bievne i Stand til ved Lys- straalernes Brydning, f. Ex. igjennem et Prisme, at opløse alle Farveblandinger fuldstændig i deres enkelte Bestanddele. Skal imidlertid denne Opløsning i Farver gjøres nøjagtig, er det nødvendigt, at Lysgiveren er en meget smal Stribe, stillet parallel med Prismets brydende Kant, da i modsat Til- fælde de iagttagne forskjellig farvede Billeder af Lysgiveren falde over hinanden og blandes. Saaledes var det af Newton iagttagne Solspektrum ikke rent, fordi der for hver enkelt Farve dannede sig et rundt Solbillede, og flere af disse for- skjellig farvede Solbilleder maatte altsaa være sammenblandede i ethvert Punkt af Solspektret med Undtagelse alene af dets alleryderste Grænser. Et rent Solspektrum erholdes derimod, naar man lader Sollyset passere en meget smal Spalte og danner et Billede af Spalten i en større Afstand paa en Skjærm i det mørke Værelse. Til Billeddannelsen kan benyttes Spejle eller lettere, som vi senere skulle faa at se, en Samlelinse. Prismet stilles da i tilstrækkelig Afstand fra Skjærmen i det konvergerende Straalebiindt, som danner Billedet, med den brydende Kant parallel med Spalten og omdrejet i sin Hoved- stilling, og man opfanger da Spektret paa- en Skjærm, som er stillet i den samme Afstand fra Prismet som den første Skjærm. Ved en nærmere Betragtning af dette Spektrum vil man se det gjennemtrukket af mørke Striber paa tværs af Spek- tret og parallele med Prismets brydende Kant og med Spalten.