Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

39 Disse Striber, som vise, at der mangler nogle af de enkelte Farver i Sollyset, bleve opdagede af Wollaston, men det var først Fraunhofer, som viste deres store Anvendelighed som Mærker for ganske bestemte enkelte Farver, f. Ex. ved Bestemmelsen af Legemernes Brydningsforhold for de forskjel- lige Farver. Fraunhofer betegnede de mest fremtrædende af disse mørke Striber fra rødt henimod violet med Bogstaverne A, B, C, JD, JE, F, G, H. Ånstilles Forsøget paa den an- førte Maade, ses dog alle disse Striber ikke med blotte Øjne, men i Reglen kun C i det røde, D i det gule, E og to nær- liggende Striber 6 i det grønne, G i det blaa og II i violet. Farvestraalernes ulige Brydning er selvfølgelig ikke alene en Egenskab ved Farvestraalerne rnen ogsaa ved det brydende Medium. Den findes hos alle gjennemsigtige Stoffer uden Undtagelse og kaldes deres Farvespredningsevne. Denne kan nærmere bestemmes som Forskjellen imellem Stoffets Brydningsforhold for de violette Straaler, nv, og for de røde Straaler, nr, altsaa ved nv — nr. For et Prisme med en lille brydende Vinkel 79 er ved en lille Indfaldsvinkel Afvig- ningen ar for de røde Straaler ifølge Ligningerne (1) og (2) tilnærmelsesvis bestemt ved ar = (nr—l)p, og Afrigningen av for de violette Straaler ved av — (nv—V}p. Her er da til- lige forudsat, at det omgivende Medium er det tomme Rum eller Luften, som meget nær har det samme Brydningsforhold (nemlig 1,0003). Prismets Farvespredningsevne er altsaa ac — ar nv— nr = ------ • P Tillige erholdes nv — nr av — ar nr— 1 ar hvilken Størrelse kaldes det brydende Mediums farve- spredende Kraft. For et andet Prisme med et andet Bryd- ningsforhold, men med samme farvespredende Kraft, vilde man