Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

41 Fig. 17. Brydningen i det første Prisme bestemmes da, saaledes som tidligere (Fig. 15) er vist, ved at drage O A i den indfaldende Straales Retning, og A B C vinkelret paa den første brydende Flade. Rette Linier fra O til B og fra O til C ville da an- give Retningen af de røde og violette Straaler efter den første Brydning. Dernæst drages ft gjennem B og C Normalerne B B' og C C' til den anden brydende Flade, som vi ville antage falder sammen med den første brydende Flade i det andet Prisme. Rette Linier fra O til Skjæringspunkterne B‘ og C' ville altsaa angive Retningerne af de røde og violette Straaler i det andet Prisme. Drages endelig B'A' vinkelret paa den sidste brydende Flade, saa vil OA' være Retningen af de udtrædende røde Straaler, og gaar A'B' tillige igjennem C', saa ville de violette Straaler træde ud af Prismet i den samme Retning OA'. Naar altsaa den brydende Vinkel af det første Prisme er Vinklen CBB' og den i det andet modsat vendte Prisme gjøres lig Vinklen CC'B', saa vil det dobbelte Prisme være akromatisk med Hensyn til Straalen OA, og Afvigningen vil være Vinklen AOA'. En fuldkommen Akromatisme med Hensyn til alle Farver er dog en Umulighed, da man ved to Prismer i Al- mindelighed kun kan opnaa den samme Afvigning for to en- kelte Farver, ved tre Prismer for tre Farver, o. s. v. I et dobbelt Prisme af Crownglas og Flintglas, som er akromatiseret med Hensyn til de røde og violette Straaler, ville f. Ex. de grønne Straaler faa en noget mindre Afvigning, men man be- høver dog sjælden til praktisk Brug at lægge an paa en større Akromatisme end den, som kan opnaas ved saadanne to Prismer, især naar de akromatiseres med Hensyn til to Farver, som ligge hinanden lidt nærmere end rødt og violet.