Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Punkt F‘. Dette Punkt bliver altsaa Foreningspunktet for alle
de Straaler i den betragtede Straalekegle, som ligge i en paa
Indfaldsplanen vinkelret Plan. Man vil have BF = For
i = 0 falde begge Foreningspunkter sammen til et Punkt,
som befinder sig n Gange nærmere Overfladen end Straale-
punktet, men i Almindelighed ses altsaa to Billeder af Straale-
punktet, det ene F som en lille Linie vinkelret paa Indfalds-
planen, og det andet F' som en lille Linie i Indfaldsplanen
igjennem Lodlinien til Straalepunktet.
Disse to smaa virtuelle lineære Billeder af et Straalepunkt
kunne bedst iagttages gjennem en Lupe, dels fordi denne for-
størrer Billedet, dels ogsaa fordi den kun giver et skarpt Bil-
lede af de Punkter, som ere i en bestemt Afstand fra Lupen.
Betragter man saaledes en lille Luftblære i et Planglas gjennem
en Lupe, saa ser man meget tydelig først i en større Afstand
det vinkelret paa Indfaldsplanen fortrukne Billede og dernæst,
naar Lupen rykkes nærmere, det andet Billede, som breder sig
i Indfaldsplanen.
Ved den gjentagne Brydning af en tynd Straalekegle i et
Prisme ville ligeledes Straalerne i Indfaldsplanen, som an-
tages vinkelret paa Prismets brydende Kant, forenes i et Punkt,
og de Straaler, som ligge i en med den brydende Kant parallel
Plan, i Almindelighed i et andet Punkt. De første af disse
Fie. 21.
Straaler i den tynde Straalekegle (Fig. 21) ville efter den
første Brydning i et Prisme, hvis Brydningsforhold er n, have
deres Foreningspunkt i F, bestemt ved