Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

47 AF = AS ncos2 i cos2 i og efter den anden Brydning i Ft , bestemt ved bf, = BF n cos2 zx \ cos2 i n ) cosz z t Det ses heraf, at for en Straalekegle, som brydes i Prismets Kant (J.2? = 0), vil Billedet netop være i samme Afstand fra Kanten som Straalepunktet, naar Prismet er i sin Hovedstilling («1==z71 og 2 = 2'), derimod rykker Billedet længer bort, naar den indfaldende Straales Indfaldsvinkel i bliver større, og det nærmer sig, naar Indfaldsvinklen bliver mindre. For i = 90° er Billedets Afstand uendelig [stor, og for ? = 90° ligger Billedet i Prismets Kant. For de Straaler i den tynde Straalekegle, som ligge i en med Kanten parallel Plan, findes Foreningspunktet, som vi ville betegne ved F\, af de ovenstaaende Udtryk ved Ude- ladelse af de trigonometriske Faktorer, nemlig BF\ == téS AB n Dette Billede beholder altsaa for en i Prismets Kant indfaldende Straalekegle i alle Tilfælde samme Afstand fra Kanten som Straalepunktet. Det falder sammen med det andet Billede, naar Prismet er i sin Hovedstilling, og Billedet af Punktet er da i dette Tilfælde selv et Punkt. ♦ Forsøg herover anstilles bedst med en Kikkert, som kan indstilles paa nære Gjenstande. Jo nærmere den i Kikkerten iagttagne Gjenstand er, desto længere maa man udtrække den for at se Gjenstanden skarpt, og man kan saaledes af Udtrækkets Størrelse bedømme Gjenstandens Afstand. For at undgaa Farvespredningen kan man som Lysgiver benytte den enkelt- farvede gule Flamme, som en Spirituslampe giver, naar Vægen er gjennemtrukket med Chlornatrium. Straalerne fra denne Flamme begrænses ved en Skjærm med en lille rund Aabning.