Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

48 Man iagttager nu denne saaledes belyste Aabning i nogen Af- stand, efter at Straalerne først ere passerede et Prisme, som opstilles foran Kikkerten. Denne omdrejes, indtil man ser det af Prismet dannede Billede af Aabningen, og ved dernæst at forandre Kikkertens Udtræk, vil man efterhaanden se de to Billeder, som, hvis Prismet ikke er i sin Hovedstilling, ere langstrakte, det ene i Retning af Prismets Kant, det andet vinkelret derpaa, men begge skarpt begrænsede i Breden. Af Udtrækkets Størrelse vil man da kunne bestemme deres Af- stande fra Kikkerten. Da Billedet af Punktet 8 (Fig. 21) i Ft er en lille paa Ind- faldsplanen vinkelret Linie, vil man, naar 8 er en enkeltfarvet retLinie, som er parallel med Prismets Kant, se et skarpt Bil- lede af denne Linie i FtJ hvorimod det andet Billede (F\) ikke bliver skarpt begrænset. Det iagttagne Billede i Fr er iøvrigt ikke retliniet, men danner en Bue, med Konvexiteten vendt imod den brydende Kant. Dette hidrører derfra, at de af Øjet iagttagne Straaler fra de forskjellige Punkter af Billedet ikke alle danne en ret Vinkel med den brydende Kant, og disse Straaler faa da en mindre Afvigning eller brydes som af et Prisme med en mindre brydende Vinkel. Iagttager man derimod f. Ex. en horisontal Vinduessprosse igjennem et vertikalt Prisme, saa er det det til F\ svarende Billede, som ses skarpest, og Billedets Afstand vil her altid blive meget nær den samme som Gjenstandens. Ved de forskjellige Maalinger, som anstilles med Prismer, gjøres iøvrigt Straalerne fra de Straalepunkter, som benyttes, i Reglen først parallele, og de ville da efter Brydningen i Prismet vedblive at være parallele. I dette Tilfælde er Straale- punktets Afstand at betragte som uendelig stor, og de to Bil- leder, som Prismet danner, smelte da sammen til ét ligeledes i uendelig Afstand. Af ulige større Betydning for den praktiske Optik er Billeddannelsen ved Brydning i kugleformede Overflader.