Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

50 Tillige kan man med de her gjorte Forudsætninger sætte C‘A‘ = CA og C‘F‘ == CF. hvoraf følger, at F‘ vilde være Foreningspunktet for Straaler, som udgik fra A* og laa inden- for en meget tynd Straalekegle. Altsaa vil ogsaa Linien FF‘ være Billedet af Linien A Af og Billedets Forstørrelse vil være bestemt ved de i (1) angivne Forbold. Straalepunktets Afstand CA fra den brydende Flade ville vi betegne ved a og regne positiv, naar Straalepunktet befinder sig til venstre for den brydende Flade, og negativ for et kon- vergerende Straalebundt, hvis Foreningspunkt vilde ligge til højre for den brydende Flade. Denne Flades Radius betegnes ved r, som regnes positiv, naar Fladen, saaledes som i Fi- guren, vender den konvexe Side til venstre. Endelig betegnes ogsaa Billedets Afstand CF fra den brydende Flade, divideret med Brydningsforholdet, ved /, som regnes positiv til højre for den brydende Flade. Der sættes altsaa i (1) C A = a, CO — r , og CF = nf, hvorved erholdes f nf — r a a + r Heraf findes r »111 Sættes ---- = p, erholdes — + . (2') n — 1 z a f p Til / = oo svarer a == p, hvoraf ses, at p er Straalepunktets Afstand fra den brydende Flade, naar de brudte Straaler ere parallele med Centrallinien. Dette Straalepunkt kaldes den brydende Flades første Brændpunkt og p dens første Brænd vid de. Til a = oo svarer f = p ■> hvoraf ses, at et med Centrallinien parallelt Straalebundt forenes i Afstanden nf = np fra den brydende Flade til et Punkt. Dette kaldes