Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

For at udtrykke den fundne Hastighed i bekjendte Maal maa man kjende Jordbanens Diameter D. Denne kan beregnes, saa snart man kjender Jordens Afstand i et givet Øjeblik fra en af Planeterne, da Forholdet imellem alle Afstande i vort Planetsystem for Solens og Planeternes Vedkommende er meget nøje kjendt. Afstanden til en af de nærmeste Planeter har man maalt paa to væsentlig forskjellige Maader, nemlig dels ved Bestemmelsen af de Perturbationer, som Jorden, hvis Tiltrækning kjendes, frembringer i disse Planeters Baner, dels ved samtidige Bestemmelser fra forskjellige Steder paa Jorden af en af disse Planeters tilsyneladende Sted paa Himlen. Navn- lig kunne disse Stedbestemmelser med stor Nøjagtighed ud- føres for Venus i de sjældne Tilfælde, da denne Planet gaar forbi Solskiven, hvorfor ogsaa dens sidste Gjennemgang (Dec. 1874) er bleven omhyggelig iagttaget paa mange Steder, men Beregningen af Iagttagelserne er endnu ikke fuldført. Af de tidligere Bestemmelser fremgaar som det sandsynligste Re- sultat, at Solens Parallaxe eller Jordradiens tilsyneladende Størrelse, naar Jorden tænkes iagttaget fra Solen, er 8",85. Da Jordens Radius ved Ækvator er 6378 Kilometer, findes heraf 9 'R 8 km D __ ±±212. = 297300000km, sin8",85 som indsat i de fundne Udtryk (1) og (3) giver H 3O15OOkm. Denne Bestemmelse af Lysets Hastighed i Verdensrummet er, som vi have set, dog meget usikker, endog afset fia, at selve Solens Parallaxe ikke endnu er bestemt med nogen meget stor Nøjagtighed, og det er derfor af saa meget desto større Betydning, at det er lykkedes flere franske Fysikere i den nyere Tid at bestemme Lysets Hastighed ligefrem ved fysiske Forsøg. De første Maalinger bleve udførte af Fizeau i 1849. To Kikkerter opstilledes i en Afstand af 8633 Meter (i Suresnes