Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
keligheden naa imidlertid de fleste Straaler ikke saa langt, idet
de blive opfangede af det om en vertikal Axe roterende Plan-
spejl C og efter Tilbagekastningen forenede til et Billede i F,
i Afstanden CF fra den roterende Axe. Dette Billede beskriver
altsaa under Spejlets Omdrejning en Cirkel om C (med en
dobbelt saa stor Vinkelhastighed som Spejlet), og det falder
under sin Bevægelse paa Overfladen af to Hulspejle H og 77',
hvis Radier og Afstande fra C altsaa maa være lig Cirklens
Radius CF. Efter Straalernes Tilbagekastning fra ethvert af
Hulspejlene beholder saaledes Billedet F‘ sin Plads uforandret,
og efter Tilbagekastningen fra det roterende Spejl maa det
atter være i F, forudsat at Spejlet ikke har drejet sig kjende-
lig, medens Lyset er gaa’et Vejen CF‘ frem og tilbage. Fra
det roterende Spejl gaa Straalerne videre tilbage gjennem Ob-
jektivet O og forene sig til et Billede i A, men en Del af
Straalerne kastes forinden tilbage af Planglasset B og danner
Billedet paa et Glasmikrometer G, hvor det iagttages gjennem
en Lupe.
Dette Billede vil, naar alt er nøjagtig indstillet, beholde
sin Plads uforandret, naar Spejlet omdrejes og dets Hastighed
ikke overskrider en vis Grænse. Men ved en meget stor Ha-
stighed vil Spejlet omdrejes en kjendelig Vinkel i den Tid,
Lyset behøver for at naa til Hulspejlet og tilbage igjen, Bil-
lederne af de tilbagevendende Straaler ville i Steden for atter
at falde i F og A være forskudte lidt i Retning af Spejlets
Omdrejning, og altsaa vil ogsaa Billedet paa Glasmikrometret
ses lidt forskudt.
Spejlet kunde gives en meget stor Omdrejningshastighed
(indtil 1500 Omløb i Sekundet), idet det, nøjagtig centreret,
var befæstet paa Axlen af en Turbine, en Slags Sirene, der
blev dreven af sammentrykket Luft eller Damp. Endvidere var
der imellem det ene Hulspejl H* og det roterende Spejl anbragt
et Rør med Vand, som Lyset maatte passere. Var nu Hastig-
heden mindre i Vand end i Luft, saa bleve Lysstraalerne mere