Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
forsinkede paa Vejen til H‘ end til 77, og man maatte derfor
iagttage to Billeder af Platintraaden paa Glasmikrometret, af
hvilke det ene, «Vandbilledet», maatte vise sig mest forskudt.
Ved 500 Omdrejninger af Spejlet i Sekundet, AO =■ 4m,
OC = CF = 3m, fandtes Forskydningen af Luftbilledet
lig 0mra,375 og af Vandbilledet 0mm,469. Dette sidste kunde let
skjeines ved dets Farvetone og mindre Klarhed.
Lysets Hastighed er altsaa ifølge Foucaults Forsøg større
i Luft end i Vand. Til det samme Resultat førte ogsaa de
andre af Fizeau og Breguet udførte Forsøg.
Senere (1862) har Foucault endog forsøgt at give en nøj-
agtig Bestemmelse af Lysets Hastighed i Luften ved den samme
Methode, uagtet den mindre godt egner sig hertil, idet Bille-
dets Klarhed hurtig aftager med Hulspejlets Afstand fra det ro-
terende Spejl, hvorfor denne Afstand ikke tør gjøres alt for
stor. For at forøge den af Straalerne gjennemløbne Vejlængde
opstillede Foucault 5 Hulspejle saaledes, at Straalerne fra det
første kastedes tilbage til det andet i Steden for til det ro-
terende Spejl, og videre til det tredie, fjerde og femte, hvorfra
de saa ad samme Vej vendte tilbage til det roterende Spejl.
Paa denne Maade forøgedes Vejlængden fra 6m til 20. Hul-
spejlenes Krumninger og Afstande maatte her afpasses saa-
ledes, at der dannedes et Billede netop i Overfladen af det
første, tredie og femte Spejl. Det af Foucault fundne Resultat
var en Hastighed af 298000km.
Om Lysets Natur. Vi have hidtil kun betragtet Lyset som
«noget, der strømmer ud fra de lysende Legemer», men vi
ville nu møde Kjendsgjerninger, til hvis Forstaaelse en mere
bestemt Forestilling om Lysets Natur vil være nødvendig.
Newton betragtede i sin Emissjonstheori Lyset som
materielle Smaadele, der slyngedes ud fra de lysende Legemer,
og som, naar de traf Senerverne, frembragte Indtrykket af Lys.
Disse Lysdele antoges at følge de almindelige Love for Lege-