Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
87 forsinkede paa Vejen til H‘ end til 77, og man maatte derfor iagttage to Billeder af Platintraaden paa Glasmikrometret, af hvilke det ene, «Vandbilledet», maatte vise sig mest forskudt. Ved 500 Omdrejninger af Spejlet i Sekundet, AO =■ 4m, OC = CF = 3m, fandtes Forskydningen af Luftbilledet lig 0mra,375 og af Vandbilledet 0mm,469. Dette sidste kunde let skjeines ved dets Farvetone og mindre Klarhed. Lysets Hastighed er altsaa ifølge Foucaults Forsøg større i Luft end i Vand. Til det samme Resultat førte ogsaa de andre af Fizeau og Breguet udførte Forsøg. Senere (1862) har Foucault endog forsøgt at give en nøj- agtig Bestemmelse af Lysets Hastighed i Luften ved den samme Methode, uagtet den mindre godt egner sig hertil, idet Bille- dets Klarhed hurtig aftager med Hulspejlets Afstand fra det ro- terende Spejl, hvorfor denne Afstand ikke tør gjøres alt for stor. For at forøge den af Straalerne gjennemløbne Vejlængde opstillede Foucault 5 Hulspejle saaledes, at Straalerne fra det første kastedes tilbage til det andet i Steden for til det ro- terende Spejl, og videre til det tredie, fjerde og femte, hvorfra de saa ad samme Vej vendte tilbage til det roterende Spejl. Paa denne Maade forøgedes Vejlængden fra 6m til 20. Hul- spejlenes Krumninger og Afstande maatte her afpasses saa- ledes, at der dannedes et Billede netop i Overfladen af det første, tredie og femte Spejl. Det af Foucault fundne Resultat var en Hastighed af 298000km. Om Lysets Natur. Vi have hidtil kun betragtet Lyset som «noget, der strømmer ud fra de lysende Legemer», men vi ville nu møde Kjendsgjerninger, til hvis Forstaaelse en mere bestemt Forestilling om Lysets Natur vil være nødvendig. Newton betragtede i sin Emissjonstheori Lyset som materielle Smaadele, der slyngedes ud fra de lysende Legemer, og som, naar de traf Senerverne, frembragte Indtrykket af Lys. Disse Lysdele antoges at følge de almindelige Love for Lege-