Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

88 mers Bevægelse, de paavirkedes af Legemerne baade ved Til- træknings- og Frastødningskræfter, og naar ingen Kræfter vir- kede, bleve deres Baner ifølge Inertiens Lov retliniede og deres Hastigheder jævne. At tillige alle disse Hastigheder, som sva- rede til Lysets Forplantningshastighed, vare ens, fra hvilket Legeme eller hvilken Verdensklode Lysdelene end udslyngedes, forklaredes ved at antage, at kun de Lysdele, som havde en bestemt Hastighed, gjorde Indtryk paa Senerverne. Til enhver Farve antoges at svare en bestemt Slags Lys- dele, og idet Brydningen i Legemerne tilskreves disses Tiltræk- ning, maatte Farvespredningen forklares ved at antage denne Tiltrækning lidt forskjellig for de forskjellig farvede Lysdele. Lysets Tilbagekastning viste tillige hen paa en Frastødning, hvorfor Newton tillagde Lysdelene periodiske Forandringer eller Anfald, hvorefter de snart bleve tiltrukne, snart frastødte. Idet Lysmængden svarer til Antallet af Lysdele, lader denne Theori sig let overføre paa alle de Sætninger, som ere udviklede i den theoretiske Lysmaaling. Ligeledes ere Lovene for Lysets Tilbagekastning og Brydning i isotrope Legemer en ligefrem Konsekvens af Theorien. De Kræfter, som i en plan Overflade virke paa Lysdelene, kunne nemlig opløses i normale og tangentielle Komposanter, og disse sidste maa ophæve hverandre, da der ingen Grund er til, at der, naar Legemet er isotropt, mere skulde fremkomme en tangentiel Resultant i en Retning end i en anden (Muligheden af, j at Lysdelenes egen Bevægelsesretning ogsaa : X i \ i, / ; \ \y i kunde have Indflydelse paa Kraftretningen, i er her ladet ude af Betragtning). Naar ; V ; altsaa en Lysstraale SB kastes tilbage og brydes i Planen ABC, saa maa de paa F.n 42 denne Plan projicerede Hastigheder blive de samme for alle tre Straaler. Er alt- saa SB = BE = H Hastigheden i det første Medium, BD = E1 Hastigheden i det brydende Medium, og ere