Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

89 z', Indfalds-, Udfalds- og Brydningsvinklerne, saa maa man have AB = Hsin i = Z7sin? = sin ix. Tillige maa alle tre Straalcr og Indfaldsloddet ligge i en og samme Plan. Herved er altsaa Loven for Tilbagekastningen og Brydningen udledet af Theorien, og tillige ses, at Lysets Hastighed i de forskjellige Medier bliver ligefrem propor- tional med Mediets Brydningsforbold eller dets optiske Tæthed. Mod denne Theori kan fornemmelig indvendes, at den støtter sig ikke paa en enkelt, men paa en hel Række af Hypothesen Hertil kommer, at den sidste bestemte Konsekvens af Theorien staar i Strid med Foucaults og Fizeaus Forsøg, hvorefter Lysets Hastighed i Vand var mindre end i Luft. Omtrent samtidig med Newton udviklede Huyghens en anden Theori, Bølgetheorien. Denne gik ud paa, at Lyset var en Bølgebevægelse i et yderst fint elastisk Stof, Ætheren, som opfyldte Verdensrummet og gjennemtrængte Legemerne. Længe blev denne Theori upaaagt.et, indtil Thomas Young (1803), ledet ved Opdagelsen af nye Kjends- gjerninger, atter fremsatte Theorien. Men en særegen Van- skelighed traadte ogsaa snart tydelig frem, idet det viste sig nødvendigt at antage, at Lyssvingningerne vare vinkelrette paa Lysstraalen, hvilken Antagelse først blev fremsat af Young (1817) og kort efter af Fresnel. Hermed ophørte nemlig i Virkeligheden Analogien med Lyden, hvorfra man var gaaet ud, idet Lydsvingninger i alle flydende Stoffer altid kun ere Længdesvingninger eller foregaa i Retning af Lydens Forplant- ning, og skulde Ætheren være et elastisk Stof, kunde den ikke ret vel henregnes til andre end til de flydende. Imidlertid udvikledes Theorien videre paa Elasticitetslærens Grundlag først af Fresnel, senere af Cauchy og mange andre. Man nøjedes med theoretisk at paavise Muligheden af Tvær- svingninger, og man haabede, hvilket dog har vist sig at være forgjæves, at komme paa Spor efter Tilstedeværelsen af de