Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

90 Længdesvingninger, som ifølge Theorien ogsaa maatte være tilstede. Skjøndt Opfattelsen af Ætheren som et elastisk Stof endnu er den almindelige, ville vi dog ikke lægge denne til Grund for den følgende Udvikling, dels fordi der herved for- udsættes mere, end hvad der med Nødvendighed fremgaar af Fænomenerne, og dels fordi man ved at lægge Vægten paa Analogien mellem Lysmediets og de elastiske Legemers Sving- ninger taber en anden Analogi af Syne, som sikkert ogsaa er tilstede, nemlig mellem Lysets og Elektricitetens Bevægelser, hvilke sidste ikke lade sig henføre under Elasticitetslæren. Vi forudsætte altsaa kun, at Lyset er en Bølgebevægelse, bestaaende af Svingninger, der forplante sig til Omgivelserne. Disse Svingninger ville vi nærmest forestille os som smaa frem- og tilbageskridende Bevægelser af Punkter (hvorved dog Muligheden af en anden Svingningstilstand med roterende pe- riodiske Bevægelser ikke helt er udelukket), og vi ville ingen Forudsætning gjøre om Beskaffenheden af det Medium, hvori Bølgebevægelsen foregäar. Alle Svingninger kunne betragtes som en Sum af enkelte Svingninger, hvis Størrelse eller Udslag (Udsving) kan ud- trykkes ved A cos eller A sin <p, idet ty for et givet Punkt i Rummet er en lineær Funktion af Tiden t. Koefficienten J., som er Udslagets Maximum, kaldes Amplituden og Vinklen Fasen (et Ord, som dog ikke altid af de forskjeilige Forfattere bruges i denne bestemte Betydning). Sættes <p = , saa vil T være Svingningstiden, idet den samme Svingning vil gjentage sig periodisk efter Forløb af Tiden T. En kontinuerlig Flade igjennem alle de Punkter, som i et givet Øjeblik have den samme Fase, kaldes en Bølgeflade. Denne Flade skrider fremad med Bølgens Forplantningshastighed, regnet i Retning af Fladens Normaler. For Lys, som kommer fra et meget fjærnt Straalepunkt, kan Bølgefladen betragtes som