Stofskifte Ved Psykisk Arbejde
Experimentale Undersøgelser Udførte Paa Universitetets Psykofysiske Laboratorium

48 Indtræderder Forandringer iAlveoleluftensC02°/o, indstiller Re- spirationen sig strax med en ny Værdi, der tilstræber at udligne Forandringerne. Na ar ca er Alveoleluftens CO2 °/o, vil Ventila- tionsvolumenet La kunne udtrykkes tilnærmelsesvis ved La — a- ca -4- ß. Forøges eller formindskes Respirationen vilkaar- ligt, vil Organismens staaende Kulsyreoplag henholdsvis for- mindskes eller forøges. Forløbet heraf kan beregnes under den Forudsætning, at Organismen forholder sig som en Beholder med fri Kulsyre. Dog vil Beholdervolumenet V voxe med Tiden, svarende til at Ændringen i Organismens CO2-Koncentration først efterhaanden forplanter sig til Periferien. Respirationsændringer naar Øjnene tillukkes og ved Overgang til Søvn. Under vore Forsøg over det respiratoriske Stofskifte have vi som el konstant optrædende Fænomen fundet, at Respirationsniveauet sænkes pludseligt og med en ikke uvæsentlig Størrelse, naar Forsøgspersonen lukker Øjnene, og at Niveauet sti- ger paany til sin normale Værdi, naar Øjnene alter lukkes op. Dette Forhold har længe været kendt og liere Forsøg til Belysning heraf ere udførte. Blandt disse skal nævnes en Forsøgsrække al Pflüger og v. Platen, (Über den Einfluss des Auges auf den thierischen Slollwcchsel, Pflüger s Archiv, Bd. XI, 1875, pag. 263.) Disse Forfattere har undersøgt det respiratoriske Stofskifte paa trachéotome- rede Kaniner, hvis Øjne de afvekslende tilbandt og afdækkede. De fandt som Middeltal af en Række Enkeltforsøg med gennemsnitlig Varighed af ca. '/s Tune, at Kulsyreudskillelsen henholdsvis med utildækkede og med tilbundne Øjne for- holdt sig som 114:100 og lltoptagelsen som 116: 100. Forsøgsresultatet formuleres: „Aus der Gesammtzahl der initgetheilten Versuche geht hervoi dass unter dem Einfluss des Lichtes durch die Erregung der Retina Kohlensäure- ausscheidung und Sauerstoffaufnahme eine erhebliche Steigerung erlahren“, hvad der maa forstaas derhen, at Forfatterne anser Slofskiftestigningen som en primær Virkning af Lysets Indflydelse paa Retina. Mod denne Antagelse gør Speck (Physiologie (les menschlichen Athmens, Cap. 11) nied Rette gældende, al man som Forsøgene ere anlagte ingen Garanti har for, at Stofskiftestigningen ikke er en secundær Virkning, hidrørende fra Muskelspændinger; thi man kan med Sandsynlighed antage, at Dyicne undei Ly- sets Paavirkning bliver livligere, at <le derved, selv om de foi dot meste v<ue bundne, gennem Muskelspændinger forøgede Slofskiltet. Speck aiitøici deieftci (>