Stofskifte Ved Psykisk Arbejde
Experimentale Undersøgelser Udførte Paa Universitetets Psykofysiske Laboratorium

Forfatter: Otto Olsen, F.C. Becker

År: 1913

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 109

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
54 Da Anstrengelsen ved en psykisk Virksomhed, ifølge det ovenfor anførte, for- trinsvis er afhængig af Opmærksomhedens Distribution, saa maatte Valget af en bestemt Art aandeligt Arbejde til Undersøgelse naturligt falde paa den fra andre psykologiske Forsøg velkendte Udenadlæren af Remser af meningsløse Stavelser. Herved opnaas nemlig en dobbelt Fordel. For det første kan der tilvejebringes et overordentligt stort Antal Opgaver af ganske samme Vanskelighed, og for det andel kan man ved at gøre Remserne længere, forøge Opgavernes Vanskelighed jævnt og næsten ubegrænset. Dette Arbejde har derfor spillet Hovedrollen ved vore Forsøg og vil blive behandlet særskilt i det følgende Kapitel. Ifølge Sagens Natur kunde vi imidlertid ikke blive staaende ved Undersøgel- sen af en enkelt Art aandeligt Arbejde. Hvis vor Forudsætning: at Stofskiftets Forøgelse voxer med den subjektivt vurderede Vanskelighed af et Arbejde, er rig- tig, saa maa det vise sig, at saadanne Virksomheder, der kræve den mindst mu- lige Distribution af Opmærksomheden og følgelig en næppe mærkelig Anspændelse, heller ikke medføre nogen maalelig Forøgelse af Stofskiftet. Denne Konsekvens burde naturligvis undersøges. Fremdeles laa det nær at bestemme Stofskiftet ved forskellige af de Arbejder, der hyppigt finde Anvendelse ved psykologiske Forsøg af forskellig Art, f. Eks. den fortløbende Addition af encifrede Tal, Gennenistreg- ning af et opgivet Bogstav i en foreliggende Text osv. Da den relative Vanskelig- hed af saadanne Arbejder i Almindelighed let lader sig bestemme, kunde disse Maalinger yderligere tjene til at prøve Forudsætningens Rigtighed. I det forelig- gende Kapitel skal der gøres Rede for Resultaterne af de hermed anstillede Forsøg. Inden vi gaa over hertil, vil det imidlertid være nødvendigt at omtale for- skellige Forsigtighedsforanslaltninger, som maa lages ved den Art Forsøg. Det er allerede i det foregaaende ved Undersøgelserne over Muskelarbejdet paavist, at el nogenlunde nøjagtigt Udtryk for Stofskiftesvingningerne kun kan faas, naar Arbejdets Varighed ikke er for kort, mindst */» Time, og der tillige før og efter Arbejdet udføres Bestemmelser af Stofskiftet i fuldstændig Ro. Denne Forsøgsordning er derfor ogsaa gennemført ved Undersøgelserne over det aandelige Arbejde. Det viste sig nu straks, at det paa denne Maade var meget let at paavise en Forøgelse af den udaandede Kulsyremængde under aandeligt Arbejde, hvorimod en Sammenligning af de forskellige Arbejders Indflydelse paa Stofskiftet ingenlunde var nem; den krævede særlige Foranstaltninger. Det laa nær at forsøge en saadan Sammenligning paa den Maade, at man i en Periode (paa 10 Minutter) udførte ét Arbejde, i en følgende Periode et andel Arbejde, osv. Da Aandedrætsvoluininets Størrelse stadig aflæsles og Udaandings- luftens Kulsyreprocenl bestemtes særskilt for hver Periode, var det altsaa muligt ad denne Vej at linde den under hvert enkelt Arbejde udaandede Kulsyremængde. Vi vil imidlertid se i det følgende, at ét og samme Arbejde i de sukeessive Peri- oder giver meget forskellige Kulsyremængder, og disse Kulsyrenlængder staa ikke i noget konstant Forhold til Størrelsen af det Arbejde, der er udført i de enkelte Perioder. Heraf følger da ligefrem, at en Sammenligning mellem forskellige Ar-