Stofskifte Ved Psykisk Arbejde
Experimentale Undersøgelser Udførte Paa Universitetets Psykofysiske Laboratorium

78 yderligere kommer, at Kvælstofudskillelsen fra Periode III er væsentlig lavere end Værdien fra Periode I, vil Middeltallet fra Perioderne II og III = 4,927 liter/Time meget nær være lig Værdien fra Periode I = 4,875 liter/Time- Derimod synes det, som om der foreligger en virkelig Forøgelse af Fosforsyre- udskillelsen; Stigningen fra Periode I til II andrager ca. 17 %, og under Periode III er Fosforsyreudskilllelsen endnu ca. 6 °/o større end under Periode I. Der er næppe Tvivl om, at psykisk Arbejde i høj Grad indvirker paa Nyre- virksomheden og i Særdeleshed giver sig Udslag i en forøget Urinafsondring, saa- ledes som ovenstaaende Differencemaalinger vise, men en sikker Sammenhæng mel- lem denne Urinforøgelse øg en samtidig Stofskiftestigning kan øjensynlig ikke paa- vises ad denne Vej. Teoretiske Betragtninger. Den ovenfor paaviste lovmæssige Variation af Energiforbruget ved Udenads- læren af Stavelsesremser med varierende Stavelsesantal kan udfra simple Forud- sætninger underkastes en matematisk Behandling. Denne vil imidlertid ikke alene omfatte ovenstaaende Forsøg, men vil tillige kunne udstrækkes til ogsaa at gælde tidligere Undersøgelser over Energiforholdene ved psykisk Arbejde udførte af Alfred Lehmann. Da den rette Forstaaelse af den regningsmæssige Sammenfatning af vore oven- for meddelte Forsøg og Lehmann’s tidligere Undersøgelser nødvendigvis maa kræve Kendskab til disse, skulle vi her give et kort Referat deraf. Dette Referat stemmer i Hovedtrækkene overens med den Fremstilling, Lehmann giver i: „Die physischen Aequivalente der Bewusstseinserscheinungen“, Leipzig 1901, og i: „Elemente der Psychodynamik“, Leipzig 1905; kun vil man finde den matematiske Behandling ændret, idet vi har søgt at gennemføre en rational Beregning af de deri fore- kommende fysiske Hjærneparalleler. Lehmann søgte at linde el Maal for Størrelsen af Hjernearbejde og fandi et saadant i den Hæmning, Hjernearbejde udøver paa samtidigt udført Muskelarbejde. Maalingerne udførtes med Ergograf, og de arbejdende Muskler var Fingrenes Bøjemuskler. Naar saadanne Muskler innerveres, blive de i Stand til at udføre el vist ydre Arbejde. Størrelsen af dette er afhængig saavel af centrale som af perifere Forhold, og alt efter som disse variere, vil der indtræde forskellige Kombinationer, saaledes som følger: a) Antag, at Muskelarbejdet udføres i en saadan Takt, at Musklerne inden hvert nyt Arbejde ere fuldstændigt udhvilede, og antag endvidere, at den centrale Innervation er konstant, hvilket opnaas, naar Forsøgspersonen med fuld Opmærk- somhed hver Gangsøgeral udføre maximalt Arbejde; saa ville de enkelte ydre Ar-