158
bede
af 4
Ved Forsøgene udsaas aarlig 400 Korn af hver Størrelse i Smaa-
å 1600 Tom. (—- 11.1 Fod). Hvert Korn faar saaledes en Plads
Tom. Desuden besaaes der altid mindst 2 større Forsøgsstykker
a */1Oo Td. Ld. eller 560 Fod — 0.55 Are med hver Kornstørrelse, og
saaledes at 4 Forsøgsstykker besaaes med det samme Kvantum efter
Tøndemaal, henholdsvis af de største, næststørste, næstmindste og
mindste Korn, medens 1 Forsøgsstykke besaaes med usorteret Saakorn.
Ved Siden af disse besaas et tilsvarende Antal Forsøgsstykker med samme
Antal Korn (20.000 Kom paa Vioo Td. Ld.) uanset om Kornene ere
store eller smaa. Paa sidstnævnte Forsøgsstykker udsaaes der altsaa
et meget forskjelligt Kvantum efter Vægt og Maal, særlig af Havre, idet
de mindste Korn af denne Art kun udgjør henved af Vægten af de
største Korn (se Tallene for Vægt af 1000 Korn).
Med Undtagelse af 200 Korn af hver Prøve, der ere benyttede til
Undersøgelse af Spireevnen, indeholder Prøverne Nr. 44—50, 116—122 og
160—166 hver for sig hele Avlen (usorteret men renset) efter 400 rad-
saaede Korn, saa at disse Prøver tilnærmelsesvis ville kunne give en
Forestilling om Udbyttet efter større og mindre Korn.
Ved Forsøg med Arter. Varieteter og Former af forskjellige Kultur’
planter dyrkes de enkelte Former (Sorter) af Korn, Bælgsæd og Rod-
frugter altid paa større Forsøgsstykker å. ViooTd. Ld. (0.55 Are), medens
Foderplanter til Græsmarker og Enge i Reglen kun prøves paa
mindre Arealer, Viooo—^oo Td., da det kun derved bliver muligt at an-
bringe de talrige Former (1200—1600 Forsøgsstykker) paa ensartet Jordbund.
Kornsorter, som ved de første Forsøg give Formodning om i en
eller anden Henseende at ville faa Betydning for det danske Jordbrug,
prøves det følgende Aar paa flere Forsøgsstykker og derefter i det større
til Avl af Saakorn.
For at undgaa Tab af Korn før Indhøstningen, afhugges Korn-
arterne, og særlig Havren, som let blæser af, altid ved Begyndelsen af
Fuldmodningsstadiet, og saa snart Afgrøden er bleven tilstrækkelig tør,
aftærskes Kornet straks med Plejl. Som Følge heraf, have de udstillede
Havreprøver ikke saa smukke, blanke og buttede Korn, som de vilde
have faaet, hvis de vare høstede lidt senere og hensatte i Stok eller
Lade for derefter at aftærskes paa et Damptærskeværk, ved hvilken
sidste Behandling Tøndevægten betydelig forøges, idet Spidsen af Inder-
avnerne afbrydes, hvorved Komet faar en mere but og fyldig Form.
Til Ojengjæld frembyder Aftærskningen med Plejl den Fordel, at
Flertallet af Kornene beholder den for hver Varietet karakteristiske Form,
ligesom Stakken paa Yderkornet af de stakbærende Former i Reglen
ikke afbrydes. Hvad der tillige giver Samlingen forøget Interesse er, at
alle Prøver af samme Aars Avl ere dyrkede under samme Forhold.
For at vise i hvilken Grad en stærkere Behandling under Tærsk-
ningen og Rensningen kan forøge Tøndevægten, er der ved Siden af de
4 neden anførte Sorter, behandlede paa sædvanlig Maade, udstillet Prøver
af de samme Sorter, kørnede med Plejl (de med b betegnede Prøver):