Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
23 hvoraf en Del er Fæstejord. Den drives som en Mønstergaard og foruden det højere Kursus, hvis Elever skulle teoretisk og praktisk uddannes til at kunne bestyre et større Landbrug, indrettedes der i 1848 et lavere Kursus, hvis Varighed ligesom det højere er 2 Aar, men hvis Elever, der benævnes Landbrugslærlinge, maa udføre samtlige ved Gaardens Drift forefaldende Landbrugsarbejder, hvilket medtager hele Sommertiden, medens den teoretiske Undervisning foregaar i Vintermaanederne Kl. 6—8 Eftmd. og Tegneundervisningen 6 Timer én Gang i hver Uge. Af Lærlingenes Tid med- gaar der 260 Dage af Aaret til praktiske Arbejder. 1857 dannedes Begyndelsen til en Stipendiefond ved en af en Privatmand skænket Legat- kapital paa 10,000 Kr., som i 1883 var steget, til over 15,000 Kr. Ved Ultima oprettedes der Aar 1859 med et aarligt Statstilskud af 3000 Kr. en lavere Mejeriskole til Uddannelse af 6 å 8 Mejersker om Aaret, som skulde nyde fri Undervisning og frit Ophold. Den blev nedlagt 1883 og har indtil da uddannet ialt 180 kvindelige Elever. Samtidig med denne Skoles Nedlæggelse etableredes der et højere Mejerikursus med et aarligt Statsbidrag af 5,000 Kr. til Uddannelse af Mejerister, og Begyndelsen blev gjort med 5 Elever. Med Instituttet har der endvidere siden 1861 været forbunden en agrikultur-kemisk Forsøgs-' anstalt med Laboratorium og Forsøgsmark, hvortil Staten bidrager 4,500 Kr., Upsala Låns Land- husholdningsselskab 500 Kr. aarligt. 2. Landbrugsinstituttet Alnarp. Efter at der ved det 7de almindelige Landbrugsmøde i Upsala 1855 var vedtaget en Resolution, gaaende ud paa Ønskeligheden af, at der i den sydlige Del af Riget blev oprettet endnu en højere Landbrugsskole, androg den skaanske Landhusholdningsforening i Marts 1856 hos Kongen om, at der maatte blive oprettet et Landbrugsinstitut paa Kongsgaarden Alnarp. Landbrugs- akademiets Forvaltningskomité, der blev raadspurgt i saa Henseende, anbefalede Andragendet, blandt andet med den Motivering, at der herskede en følelig Mangel paa vel uddannede Forstandere .og Lærere ved de lavere Landbrugsskoler. Forslaget om Skolens Oprettelse blev forelagt Rigsdagen og vedtaget af denne i 1857, saaledes at der bevilgedes Skolen et aarligt Statstilskud paa 18,000 Kr., og at Domænegaarden Alnarp, beliggende i Malmohus Lån i Nærheden af Åkarps Jernbanestation, blev knyttet til den, ligesom der ydedes et Beløb til Opførelsen af Bygninger, Anskaffelse af Inventar ni. m., alt paa Betingelse af, at der fra 1860 at regne modtoges 24 Frilærlinge og mindst 28 Landbrugselever, hvoraf 4 Gratister. Instituttet paa Alnarp har en ganske lignende Organisation som det paa Ultima. Den 1. Novbr. 1861, før endnu Bygningerne vare fuldførte, antoges 12 Lærlinge og i Begyndelsen af det følgende Aar 36 Elever foruden endnu 12 Lærlinge. Som Betingelse for Adgangen fordredes af Eleverne følgende Kundskaber: Svensk Grammatik og Retskrivning, Aritmetik, Geometri og Geografi i et nærmere bestemt Omfang.