Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

30 og Veterinærer, hvilke forskellige, Landbruget mere eller mindre nærstaaende Fagmænds Uddannelse allerede i en meget lang Aarrække forinden Landbohøjskolens Stiftelse var foregaaet særskilt. Veterinærskolen paa Amager blev saaledes oprettet Aar 1773 som privat Anstalt, men gik nogle faa Aar efter sin Stiftelse over til at blive et Statsinstitut, hvis Formaal fra Begyndelsen af hovedsagelig, var Tilvejebringelsen af de Dyrlæger, som Armeen trængte til, og Skolens første Elever vare da ogsaa Officerer og Underofficerer af Kavalleriet og Beridere af den kgl. Staldetat. Overbestyrelsen bestod fra 1777 af en Direktion, sammensat af Cheferne for den kgl. Staldetat, en eller flere af de Deputerede i Generalitets- og Kommissariats-Kollegiet, Chefer for Kavalleriet, Overstutmesteren m. fl. Denne Direktion blev senere forenet med Direktionen for de kgl. Stutterier, og endelig blev den kgl. Veterinærskole i 1848 henlagt under Indenrigsministeriet. Det stod enhver frit at overvære Veterinærskolens offentlige Forelæsninger samt at deltage i Øvelserne i Sygestalden og i Beslagsmedien; kun for at blive Elev fordredes Færdighed i Læsning og Skrivning. Fordringerne ved Optagelsen af Elever skærpedes dog efterhaanden, og i 1837 blev der anordnet en særlig Forberedelseseksamen, omfattende de almindelige, elementære Realfag. Skolens Undervisningskursus varede 3 å 4 Aar og det indeholdt f. Eks. i 1803 følgende Fag: Skrivning, Regning, Naturkyndighed, Botanik, Muskellære, Indvoldslære, Fysiologi, Beslag- lære, Operationslære, Læren om Lægemidler, Sygdomslære, Sygebøgers Forklaring, Hestens Ydrelære, Sundhedslære, Stutterilære, Kvægavl, Faare- og Gedeavl, Svine- og Husfuglehold. Siden har dette Program undergaaet store Forandringer, hvilket vil fremgaa af det i den følgende Sammenstilling optagne Undervisningsprogram for Veterinærer. Skolen blev efterhaanden besøgt af flere og flere civile Elever, og Elevantallet har indtil 1850 i det hele stillet sig som følger: 230 Militære og af Civile 449 fra Danmark, 21 fra Norge, 218 fra Hertugdømmerne samt 47 fra Udlandet, ialt 965. I Tidsrummet fra 1779—1849 udgik der fra Skolen af examinerede Dyrlæger: 1779—89. 1789—99. 1799—1809. 1809—19. 1819—29. 1829—39. 1839—49. 73. .60. j90. “104?"“ ~T06. 115. 86 ialt 634. Ved Oprettelsen af et Jægerkorps i Kiel 1785 blev Grunden lagt til den første Skovbrugs- undervisning her i Landet, idet det ved kgl. Resolution blev bestemt, at Mandskabet, samtidigt med dets Militærtjeneste, skulde uddannes til fremtidig Tjeneste under Forstetaten, hvor der i høj Grad var Brug for Underbetjente. Trods den uheldige Sammenknytning af to saa forskellige Formaal gjorde Skovbrugskolen i Kiel alligevel ret goel Fyldest. Dens Undervisning, som besørgedes af to af Universitetets Lærere, led dog forskellige Afbrydelser, og Elevernes militære Pligter levnede dem ofte ikke den fornødne Tid til at følge den. Ved Antagelsen af Elever lagde man Hovedvægten paa deres Ydre og Skydefærdighed og forlangte i øvrigt kun Færdighed i Skrivning og Læsning. Da den militære Afdeling, til hvilken Skolen var knyttet, blev ophævet i 1808, blev Skolen selvstændig, og dens Undervisning omfattede den Gang følgende Fag: Matematik, Naturhistorie, Forstgeografi, Forststatistik, Skov- og Jagtlovgivning, Statsskovenes Administration, Tegneøvelser, praktiske Øvelser og Ekskursioner,