Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

rernes Vejledning og med Benyttelsen af Biblioteket og andre Undervisningsmidler. Af Répetitørerne fremgaa mange af Højskolernes senere Lærere, og i hvert Fald gives der ved denne Institution adskillige Officerer Lejlighed til at skaffe sig et større Maal af Kundskaber end det, som Højskolerne i Almindelighed meddele deres Elever. Ved Artilleri- och Ingenior-Hogskolan er Stoffet i hvert Fag delt i to eller flere Afsnit. Repetitioner, og hver Gang et saadant Afsnit er afsluttet, afholdes der derover en Overhøring af Eleverne, hvorved Repetitørerne gøre Tjeneste som1 Eksaminatorer. ] Elevernes Hovedfag gives der dem dog ogsaa Spørg'smaal af større Omfang, til skriftlig Behandling i Hjemmet, hvorefter den fremkomne Besvarelses Bedømmelse sker i en af Under- visningstimerne. Foruden Repetitionerne afholdes der paa Artilleri- og Ingeniør-Højskolen Eksamen, saa snart Forelæsningerne og Repetitionerne i det vedkommende Fag ere afsluttede og de befalede Prøveteg- ninger afleverede, og ved Krigshøjskolen holdes der fire Afslutningsprøver i hvert. Kursus, nemlig ved Slutningen af de fire Undervisningsperioder, hvori dette er delt. 5. Den kgl. norske, militære Højskole i Kristiania. Den første Begyndelse til en militær Undervisningsanstalt i Norge var den ifølge kgl. Resolution af 16de Dec. 1750 oprettede frie, matematiske Skole, hvor unge Officerer eller Officerers Børn, som henholdsvis stode eller ønskede at indtræde i Krigstjenesten, kunde nyde fri Undervisning. Skolens Undervisningsfag vare: Aritmetik. Geometri, Trigonometri, Fortifikation og Civil- bygningskunst, nemlig Bygning af Broer. Barakker. Magasiner, Tøjhuse, Krudtmagasiner m. m. Den fik senere Navn af den norske, militære, matematiske Skole og blev stillet under Over- bestyrelse af det norske Generalitets- og Kommissariats-Kollegium. Skønt den i 1767 truedes med at skulle gaa ind, fordi Regeringens Interesse for Skolen formindskedes, saa blev dog Faren afværget, og den vedblev ikke alene at bestaa, men kunde endog udvide sit Lærerpersonale og sit Under- visningsprogram, hvilket sidste i 1794—95 omfattede: Aritmetik, Geometri, Trigonometri, Opmaaling, Mekanik, Artilleri, Befæstningskunst, borgerlig Bygningskunst, Frihaandstegning, Landkorttegning, Tysk og Fransk. Fra 1751 — 1796 underviste Skolen i 12 Kurser i alt 544 Elever. Nu fører den Navn af »den kgl. norske Krigsskole«, og da de Elever, der optages paa den kgl. militære Højskole ere Officerer, som ere udgaaede fra Krigsskolen, saa giver den nedenstaaende Fortegnelse over de ved Krigsskolens Eksamener stillede Fordringer et Begreb om, med hvilke Forudsætninger i Henseende til Kundskaber Eleverne møde ved Indtrædelsen i Højskolens nederste Afdeling. Ved Krigsskolens Oprykningseksamen, som navnlig repræsenterer Grundvidenskaberne, aflægges der Prøver i følgende Fag: Matematik: Mekanik; beskrivende Geometri; Fysik; Kemi; Landmaaling og Astronomi; matematisk Geografi; Nordens Sprog og Litteratur; Nordens Historie og Statistik: Tysk. Fransk og Engelsk. Krigsskolens Afgangseksamen bestaar af en teoretisk Del med følgende Fag: Krigskunst, Krigshistorie, militær Administration, Topografi, Fortifikation, Norsk og Fransk, samt en praktisk 8