Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
Dampmaskinens Stempel
er ved alle mindre Dampmaskiner et Støbejærnslegeme med et
Tværsnit, der er noget mindre end Cylinderboringens, for at
Stempelet kan bevæge sig frit, uanset at det under Arbejdet ofte
opvarmes stærkere end Cylinderen selv. Tætningen maa derfor
skaffes tilveje ved særlige Tætningsmidler, der sædvanligvis be-
staar af fjedrende Støbejærnsringe, der er afdrejede i sammen-
spændt Tilstand til Cylinderdiameteren saaledes, at de kommer til
at passe indvendig i Dampcylinderen og slutter tæt mod dennes
Vægge med et passende Tryk. Tætheden ved Stempellegemet
opnaas da ved, at flere af disse Ringe er indslebne i tilsvarende
Antal Noter i Stempellegemet. Tætheden kan iøvrigt ogsaa opnaas
paa anden Maade, saaledes ved, at en enkelt sværere Ring passer
ind imellem Stempellegemet og et til dette passende Dæksel.
Stempelstangen er ført damptæt ved Hjælp af en Pakdaase
ud igennem Bundenden af Cylinderen. Denne bestaar af en Bo-
ring med noget større Diameter end Stempelstangen. I Bunden
er denne forsynet med den saakaldte Bundring, der er en Metal-
foring, som passer nogenlunde tæt mod Stempelstangen og som
tjener til at bære denne. Pakdaasen tjener til at optage Pak-
ningsmaterialet, der som Regel bestaar af Ringe af en Blanding
af Gummi, Asbest og Grafit, der skæres af i Længder, svarende
til Stangens Omkreds, og nedlægges en efter en i Pakdaasen
saaledes, at Sammenstødene mellem de fri Ender af Ringene for-
sættes for hinanden. Pakningerne spændes derpaa sammen med
en Stopbøsning saaledes, at de udvider sig paa tværs og skaffer
Tætning mod Stempelstang og Pakdaasens Sider. Pakdaasen
kræver stadigt Tilsyn og Efterspænding; men man maa ikke
spænde haardere til, end at der netop er Tæthed, da der i mod-
sat Fald fremkommer en unødvendig Gnidning og Pakningen for
tidlig ødelægges.
Dampmaskinen trækker som Regel en Fødepumpe fra en
Ekscentrik paa Krumtapakselen. En Pumpe af denne Art er vist
i Fig. 20. Vandet suges gennem Rørledningen A og Sugeventilen
B til Cylinderen C. Stempelet i denne er som vist et Dykker-
stempel. Vandet trykkes gennem Trykventil D ind igennem
Fødeventil E. Da denne Pumpe altid giver samme Vandmængde
uafhængigt af, om Maskinen udfører mere eller mindre Arbejde
og derfor bruger mere eller mindre Vand, maa man ad anden
Vej sørge for at kunne afpasse Vandmængden efter Behov. Dette
sker ved Lokomobiler ved Hjælp af en Ventil, der er anbragt i
Ledningen F, der føres tilbage til Fødevandsbeholderen, og som
man kan afspærre mer eller mindre. Ved Lokomobiler føres der
ligeledes ofte til denne en Ledning med noget af Maskinens
Spildedamp, hvorved Fødevandet kan blive forvarmet og man
kan vinde noget af den Varme igen, der findes i Spildedampen.
8