Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
113 Dampmaskinens Stempel er ved alle mindre Dampmaskiner et Støbejærnslegeme med et Tværsnit, der er noget mindre end Cylinderboringens, for at Stempelet kan bevæge sig frit, uanset at det under Arbejdet ofte opvarmes stærkere end Cylinderen selv. Tætningen maa derfor skaffes tilveje ved særlige Tætningsmidler, der sædvanligvis be- staar af fjedrende Støbejærnsringe, der er afdrejede i sammen- spændt Tilstand til Cylinderdiameteren saaledes, at de kommer til at passe indvendig i Dampcylinderen og slutter tæt mod dennes Vægge med et passende Tryk. Tætheden ved Stempellegemet opnaas da ved, at flere af disse Ringe er indslebne i tilsvarende Antal Noter i Stempellegemet. Tætheden kan iøvrigt ogsaa opnaas paa anden Maade, saaledes ved, at en enkelt sværere Ring passer ind imellem Stempellegemet og et til dette passende Dæksel. Stempelstangen er ført damptæt ved Hjælp af en Pakdaase ud igennem Bundenden af Cylinderen. Denne bestaar af en Bo- ring med noget større Diameter end Stempelstangen. I Bunden er denne forsynet med den saakaldte Bundring, der er en Metal- foring, som passer nogenlunde tæt mod Stempelstangen og som tjener til at bære denne. Pakdaasen tjener til at optage Pak- ningsmaterialet, der som Regel bestaar af Ringe af en Blanding af Gummi, Asbest og Grafit, der skæres af i Længder, svarende til Stangens Omkreds, og nedlægges en efter en i Pakdaasen saaledes, at Sammenstødene mellem de fri Ender af Ringene for- sættes for hinanden. Pakningerne spændes derpaa sammen med en Stopbøsning saaledes, at de udvider sig paa tværs og skaffer Tætning mod Stempelstang og Pakdaasens Sider. Pakdaasen kræver stadigt Tilsyn og Efterspænding; men man maa ikke spænde haardere til, end at der netop er Tæthed, da der i mod- sat Fald fremkommer en unødvendig Gnidning og Pakningen for tidlig ødelægges. Dampmaskinen trækker som Regel en Fødepumpe fra en Ekscentrik paa Krumtapakselen. En Pumpe af denne Art er vist i Fig. 20. Vandet suges gennem Rørledningen A og Sugeventilen B til Cylinderen C. Stempelet i denne er som vist et Dykker- stempel. Vandet trykkes gennem Trykventil D ind igennem Fødeventil E. Da denne Pumpe altid giver samme Vandmængde uafhængigt af, om Maskinen udfører mere eller mindre Arbejde og derfor bruger mere eller mindre Vand, maa man ad anden Vej sørge for at kunne afpasse Vandmængden efter Behov. Dette sker ved Lokomobiler ved Hjælp af en Ventil, der er anbragt i Ledningen F, der føres tilbage til Fødevandsbeholderen, og som man kan afspærre mer eller mindre. Ved Lokomobiler føres der ligeledes ofte til denne en Ledning med noget af Maskinens Spildedamp, hvorved Fødevandet kan blive forvarmet og man kan vinde noget af den Varme igen, der findes i Spildedampen. 8