Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

134 Løbehjul med Drivaksel kan iøvrigt være lodret eller vandret; den lodrette Turbine kan anvendes selv ved ret lave Fald, medens den vandrette i Regelen giver en simplere Kraftoverføring og kan anvendes f. Eks. til direkte Kobling af en Dynamo. Paa Fig. 3 er vist en Francisturbine med lodret Aksel. Van- det træder ind mellem de indstillelige Ledeskovle A, der ses ud- vendig fra, og passerer radiært ind i Løbehjulets Skovle, hvor Vandets Bevægelse ved Hjælp af Hjulets dobbeltkrumme Skovle tvinges i en mere aksial Retning ved Udløbet. Skovlenes mærke- lige Form ses af det andet Billede, der viser Løbehjulet taget ud af Huset. Fig. 4 viser en Francisturbine med vandret Aksel. Det er foran omtalt, at Hastigheden kan varieres ved Indstilling af Ledeskovlene, men for at Turbinen kan give en tilfredsstillende Nyttevirkning, skal Hastigheden rette sig efter Skovlenes Form, eller man kan omvendt sige, at til en vis Hastighed svarer en bestemt Skovlform, der atter er bestemt ved Faldets særlige Karakter. Da Skovlformen saaledes i hvert enkelt Tilfælde bør konstru- eres med det foreliggende Faids Højde, Vandføring og Arbejds- maskiners Hastighed for Øje, vil man kun undtagelsesvis kunne bygge en Serie nøjagtig ens Turbiner, og kun hos indsigtsfulde Specialister kan man forvente at faa en Turbine, som netop egner sig i det særlige Tilfælde. Ved Turbiner skelner man iøvrigt mellem Aktions- og Reak- tionsturbiner, og for at anskueliggøre hvad der menes hermed, vil vi først tænke os Vandet strømme gennem en faststaaende Stuts mod Skovlene paa et Løbehjul, hvorved dette drives rundt. Man har i dette Tilfælde en Aktionsturbine, og det karakteristiske ved denne er, at Mellemrummet mellem Skovlene ikke behøver at være fyldt med Vand og at Løbejulet bør anbringes saa lavt som muligt, for at det udstrømmende Vand kan faa den størst mulige Hastighed. En typisk Aktionsturbine er den saakaldte Peltonturbine, særlig beregnet for meget høje Fald. Reaktionsturbinen, hvortil Francisturbinen hører, arbejder efter samme Princip, som de velkendte Havevandingsapparater med roterende Spreder. Vandet, der fylder Løbehjulet helt, vil paavirke dette med et ensartet Tryk i alle Retninger, kun hvor Udstrømningsaabningen findes, overføres der intet Tryk til Hjulet, og Trykket, der virker paa den modsvarende Væg, vil derfor faa Løbehjulet til at dreje rundt i modsat Retning af Vandstraalen. Det ses heraf, at Løbehjulet maa være absolut fyldt med Vand, og det er end ikke tilstrækkeligt, at Vandspejlet staar lige over Turbinen, men Vandet maa staa saa højt, at de Lufthvirvler, der ofte danner sig ved Vandets Gennemstrømning, ikke naa ned i Turbinen. Naar kun Luftindstrømningen er forhindret, vil det iøvrigt være ligegyldigt, om Turbinen anbringes noget højere eller lavere i Forhold til det nederste Vandspejl — „Bagvandet“. Thi det,