Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
141 Jinksr Fig. 6 vi kender til den anden af de Naturkræfter, der virker i Elektro- motoren, nemlig Elektriciteten. Elektriciteten kan frembringes ad kemisk Vej i de saakaldte Elementer eller ad mekanisk ved Maskiner, Dynamoer, som vil blive beskrevet i det efterfølgende. Karakteristisk for Elektrici- teten er, at den gennem visse Stoffer, som kaldes Ledere, er i Stand til at forplante sig i Kreds- løb fra det Sted, hvor den opstaar, i Elementet eller Dynamoen, til et andet, fjerntliggende Sted, hvor den nyttiggøres til Belysning, i Motorer eller paa anden Maade. Hvis Kredsløbet brydes paa et eller andet Punkt, ophører i samme Øjeblik den elektriske Strøm. Spænding. Da al Bevægelse forudsætter en bevægende Kraft, maa det, at Elektriciteten kan forplante sig, antages at skyldes en Kraft, den saakaldte elektro- motoriske Kraft, som opstaar i Kraftkilden, Elementet eller Dy- namoen. Der drages ofte en meget nærliggende Sammenligning mel- lem Elektriciteten, der „strømmer" gennem Ledningen og Vand, der strømmer gennem Vandrør. Sammenligningen er berettiget, men bunder dybere end blot i det ydre Lighedspunkt: Strøm- ningen. Saavel Vandstrømmen som den elektriske Strøm kan drages til Nytte, idet den repræsenterer visse Energimængder, som kan omsættes til mekanisk Kraft. Skal man bedømme den Nytte, man kan have af en Vand- strøm, vil man undersøge to Ting: hvilken Kraft Strømmen har, og hvor vandrig den er. Ganske tilsvarende kan det paavises, at den elektriske Strøm virker med en vis Kraft og gennem Ledningen kan transportere varierende Mængder af Elektricitet. Naar Vandet skal bringes til at cirkulere i en Vandledning, maa man frembringe Trykforskel mellem Ledningens Ender, enten dette nu sker ved at pumpe Vandet ind i eller suge det ud af Ledningen eller ved begge Dele i Forening. Paa lignende Maade med Elektriciteten. Idet det Kredsløb, der udgaar fra og føres tilbage til Kraftkilden, sluttes, fremkalder den elektromotoriske Kraft en Slags Trykforskel mellem Kreds- løbets Ender. Elektriciteten ligesom trykkes ud ad den ene Led- ning og suges tilbage ad den anden. Denne „elektriske Trykforskel« kaldes Spændingsforskellen eller blot Spændingen.