Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
i Reglen en Porcellænskasse, i hvilken der findes
en paa en Messingskinne anbragt Bundskrue, om-
kring hvilken der er anbragt et Messinggevind,
modsvarende Proppens. Sikringselementet ind-
skydes i Strømkredsen saaledes, at Strømmen fra
Ledningsnettet føres til Messingskinnen, medens
Motoren eller Lampen, hvortil Strømmen skal føres,
forbindes med Gevindet.
b
Fig. 8.
Er Proppen ikke nedskruet i dette, vil Motoren eller Lampen
være uden Forbindelse med Ledningsnettet. Skrues Proppen der-
imod i, vil Strømmen søge fra Messingskinnen gennem Bund-
skruen over i Sikringens Bundstykke b og derfra gennem Sikrings-
traaden S til Gevindet a og videre til Motoren eller Lampen. Strøm-
men er saaledes paa sin Vej tvunget gennem Sikringstraaden.
Bliver Strømstyrken for stærk, vil Traaden smelte over, og Strøm-
kredsen er afbrudt, til en ny Prop skrues i.
Da Sikringsproppernes ydre Dimensioner er ens indenfor ret
vide Grænser af de Strømstyrker, de sikrer for, medens Elektrici-
tetsværkerne paa den anden Side ikke kan udsætte sig for, at ukyn-
dige skruer forkerte Sikringspropper i, er Proppens Bundstykke af
forskellig Højde efter det Antal Ampere, Proppen kan taale.
En 30 Amperes Sikring vil derved, hvis den f. Eks. skrues
ind i Stedet for en 6 Amperes Sikring, ikke naa i Bund til Sik-
ringselementets Messingsskinne, og der opnaas altsaa ikke For-
bindelse med Ledningsnettet.
Sikringer skal altid findes foran hver Motor, og man bør
ikke ved Sikringsbrud forsøge at erstatte den smeltede Prop med
en større.
Elektromagnetisme. Hvis man omkring en Jernstang, der
ikke viser noget Tegn paa Magnetisme, lægger en Ledningstraad-
rulle og gennem den sender en elektrisk Strøm, vil Jernstangen
i samme Nu, som Strømmen sluttes, vise alle Tegn paa Magnet-
isme, som tilmed vil være til Stede i langt stærkere Grad end
ved en tilsvarende „ naturlig“ Magnet. Afbrydes Strømmen, for-
svinder Magnetismen, — dog ikke helt, idet Jernet endnu en Tid
lang vil være ganske svagt magnetisk, et Forhold, som vi vil faa
at se spiller en vis Rolle for den elektriske Maskine.
Hvis vi dernæst atter sender en elektrisk Strøm gennem
Traadrullen, men denne Gang ikke lader denne omslutte en
Jernstang, viser det sig, at selve Traadrullen har magnetiske
Egenskaber, — den kan tiltrække Jern, og den vil faa en Magnet-
naal til at bevæge sig; kort sagt en Traadrulle, hvorigennem der
gaar en elektrisk Strøm, virker som en Magnet, og det viser sig, at
den faar Nordmagnetisme paa sin ene Endeflade og Sydmagnet-
isme paa sin anden.
Er Vindingstallet stort eller Strømmen stærk, kan det være
meget betydelige magnetiske Kræfter, der frembringes, hvilket
man f. Eks. kan overtyde sig om ved at anbringe et Par Traad-