Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
Skønt Tromleanker nuomstunder er det hyppigste, forstaas
Strømfrembringelsen bedst paa Ringankeret, hvorfor vi foreløbig
holder os til det. I Fig. 12 ser man et saadant Anker mellem et
Par Magnetpoler N og S. Ankeret bærer en Række ganske ens
Traadruller, de saakaldte Ankerspoler.
Paa samme Aksel som Ankeret findes anbragt et cylindrisk
Legeme, der er sammensat af en Række radiært stillede Kobber-
skiver, blanke paa Overfladen og adskilte fra hinanden ved tynde
Skiver af Isolation, som Regel Glimmerskiver.
Denne Kobbercylinder hedder Kommutatoren, og den bestaar
Dynamo
Fig. 12.
af lige saa mange Kobberskiver, Lameller, som Ankeret har Spo-
ler. Dens Opgave er at danne Forbindelse mellem de nævnte
Ankerspoler, hvilket sker ved, at der til hver Kommutatorlamel
er fastloddet 2 Traade fra Ankerspolerne, nemlig Enden af den
ene Spole og Begyndelsen af den paafølgende. Den Strøm, der
eventuelt opstaar i en Spole, kan da over Kommutatorlamellen
søge videre til næste Spole og saa fremdeles. Systemet af
samtlige Ankerspoler og Kommutatorlameller danner en sammen-
hængende Ledningskreds.
Skal Maskinen nu bringes til at virke, sendes der først en
elektrisk Strøm gennem Magnetbeviklingen, — hvorledes dette
sker, vil senere blive forklaret; — derefter drejes Ankeret rundt