Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
151 hvorefter Strømmen ad Ledningsnettets Returledning føres tilbage over Kulbørsten Ks til Kommutatoren, hvor Strømmen atter deler sig i to lige store Strømme, der søger gennem de to Halvdele af Beviklingen, som henholdsvis befinder sig paa Vej forbi en Nord- eller Sydmagnet. Dette er i korte Træk Gangen i den elektriske Jævnstrøms- dynamos Strømfrembringelse. Karakteristisk for den frembragte Strøm er dens stadig ensrettede Forløb fra den ene Børste gen- nem Ledningsnettet til den anden; en Egenskab, der har givet Strømmen Navn af Jævnstrøm. Man ser her illustreret, hvad der tidligere er sagt om Spæn- dingen, hvorom det udtaltes, at den svarede til Trykforskel. Betragter vi de to Kulbørster, vil det let kunne ses, at de er underkastet forskellige Vilkaar i elektrisk Henseende. Karakteri- stisk for Kulbørsten Ki er det, at hen til denne søger de to Strømme i Ankeret, medens de samme Strømme søger bort fra Ki. Betragter man billedlig talt de elektriske Strømme som Væd- sker, vil man komme til det Resultat, at der maatte komme Over- tryk ved Ki og Sugning — Undertryk — ved Ka, d. v. s. der maa være Trykforskel mellem Ki og K2; jo større denne er, des videre om i et ydre Ledningsnet vil Vædsken kunne ledes. Et ganske tilsvarende Forhold konstateres altsaa nu for Elek- tricitetens Vedkommende, hvilket man udtrykker ved at sige, at naar Dynamoen gaar i Gang, opstaar der en Spændingsfor- skel mellem Kulbørsterne. Jo større denne Spændingsforskel er, des videre om i det ydre Ledningsnet kan Strømmen føres. Ovenfor omtaltes, at Betingelsen for Strømfrembringelsen var, at Magneterne var magnetiserede. Det kan de blive ved Hjælp af den Strøm, som Dynamoen selv frembringer. I den Anledning er Magnetbeviklingens Ender ført ud til et Par Klemskruer Mi og M2 paa Maskinens Stel, og der er lagt nogle korte Ledningsforbindelser henholdsvis mellem Ai og Mi og A2 og M2 (se Fig. 11). Strømmen, der fra Ki føres til Ai vil her dele sig, — en Del, som Regel den største, vil gaa ud i det ydre Lednings- net, medens en lille Del gaar ned i Magnetbeviklingen for derfra over Ms og Forbindelsesledningen mellem Ma og Aa at søge til- bage til K2. At Selvmagnetisering i Praksis kan udføres ligger i, at selve Magnetjernet en Gang for alle er blevet magnetiseret paa Fabriken og derfor efter Elektromagnetiseringens Ophør stadig besidder en lille Smule blivende Magnetisme, der er i Stand til ved Dynamo- ens Igangsætning at fremkalde en første svag Ankerstrøm, der ind- leder den videre Strømfrembringelse.