Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
hvorved der i Beviklingen produceredes elektrisk Strøm, medens
det nu er uden Forbindelse med en Kraftmaskine, men derimod
med et Ledningsnet, hvorfra dets Bevikling modtager en fremmed
elektrisk Strøm.
FiS- 19- Fig. 20.
Fig. 21.
Det vil da vise sig, at Ankeret derved vil give sig til at ro-
tere, hvilken Rotation ved Transmissioner kan overføres til Ar-
bejdsmaskiner.
Men det vil sige, at Maskinen arbej-
der som Motor. Vi skal nu se, hvorledes
dette gaar for sig. Hvis vi fra et elek-
trisk Ledningsnet, der har en eller anden
Spænding, f. Eks. 440 Volt, forbinder elek-
triske Ledninger til Klemskruerne paa en elektrisk Maskine (se Fig.
22), vil der i Maskinens Beviklinger fremkomme elektriske Strømme,
nemlig dels i Magnetbeviklingen, hvortil Strømmen kommer over
Forbindelsesledningerne mellem A og M, dels i Ankerbeviklingen,
hvortil Strømmen kommer over Klemskruerne A og Børsterne.
Strømmen i Magnetbeviklingen gør Magneterne magnetiske,
og vi lægger Mærke til, at Strømretningen er den samme som
i Dynamoens Magnetbevikling. Magneternes Magnetisme er altsaa
ikke forandret, skønt den ydre Strøm er modsat rettet den Strøm,
som Dynamoen sendte ud i det ydre Ledningsnet.
Strømmen til Ankerbeviklingen vil ved Overgangen fra Kostene
til Kommutatoren forgrene sig gennem de to Beviklingshalvdele, der
ligger mellem Børsterne, ganske som ved Dynamoen, men vi læg-
ger Mærke til, at Strømretningen af denne fremmede Strøm gen-
nem Ankeret er modsat den Strøm, der opstod i Dynamoen.
Idet nu disse Strømme udefra presses gennem Ankerbevik-
lingens Spoler, vil hver enkelt af disse i deres Egenskab af
Traadruller, der gennemstrømmes af elektrisk Strøm, (jvf. Side 146),
optræde som smaa Magneter med Nordpol paa den ene Ende-
flade og Sydpol paa den anden.
Stillet som de er overfor de store Hovedmagneter, vil de nu
enten tiltrækkes eller frastødes af disse, alt efter Forholdet mellem
Magnetismen paa den nærmeste Hovedmagnet og den Endeflade
af Traadrullen, som i Øjeblikket staar denne nærmest.
Et nærmere Studium af Fig. 22, hvor Strømmens Forløb i
de forskellige Strømkredse tydelig er angivet, vil vise, at disse