Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

246 Fastgørelsen ved Hjælp af en Bøjle med Spændeplade, Kile og Møtrikker, hyppigt ogsaa med Anvendelse af en særlig Laaseind- retning (Fig. 1 i Midten), ved Hjælp af hvilken Langjærnets Skraastilling kan forandres. Da Plovens Kraftforbrug stiger stærkt med Langjærnets Tykkelse, maa det være tyndt og holdes skarpt, og det bør fremstilles af Staal. Undertiden anvendes selvskær- pende Langjærn, der er stærkt hærdede i venstre og bløde i højre Side. Brugen af Langjærn undlades ofte ved Dobbeltplove, undertiden ogsaa ved Svingplove, hvilket er en Fejl, da det i hvert Fald, naar undtages meget let og løs Jord, medfører et forøget Kraftforbrug, forringer Muldfjcelens Varighed stærkt samt svækker Landsidens Evne til at gaa ren, og desuden gaar man Glip af den fine Indstilling, som Langjærnet betinger. Et rigtigt indstillet Langjærn skal i Reglen have sin Spids lidt foran Skæret, ca. 2 cm fra Furebunden; er Skæret forsynet med lang Spids, faas dog hyppigst den bedste Gang af Ploven, naar Spidsen af Langjærnet stilles noget bagved Skærespidsen. Y Stilles Langjærnet saaledes som i Fig. 2 at dets Midtlinie falder sammen med Landsidens Plan, WSÉSBi faas den letteste Gang; men sædvanligt drejes Æg- gen saa meget til venstre, eller Langjærnet gives Y " en saadan Form (Fig. 2 bf at dets Æg og venstre t \ Side ligger i Flugt med eller faa Millimeter til ven- stre for Landsidens Plan; denne sidste Indstilling Fig. 3 . Forplov, giver Ploven en Tendens mod Land og derfor ro- ligere Gang og renere Snit. Langjærnet danner sædvanlig en Vinkel paa 45—60° med den vandrette Linie; men jo spidsere Vinkelen er mellem Langjærn og Aas, des lettere stopper Roeblade, halmet Gødning o. lign. For Kraftforbruget er Langjær- nets Skraastilling uden Betydning. Skivelangjærn bestaar af en skarp, roterende Staalskive (Fig. 1 bf anbragt i en Gaffel, dreje- ligt eller fast forbundet med Skaftet. Det anvendes undertiden til ■Nedpløjning af Roetop o. lign., hvortil det er fortrinligt, naar Skiven har tilstrækkelig stor Diameter (38—40 cm) og er lavet af godt Materiale, der i længere Tid kan bevare en skarp Æg. Slides Skivens Æg stump, gennemskæres sejge Plantedele, Rød- der o. lign. ikke. I Stedet for Langjærn anvendes meget almindelig Forplov eller Skrælleskære ved Pløjning af Grønjord, Nedpløjning af Staldgød- ning, Stub o. lign., hvilket er meget formaalstjenligt for at faa en fuldkommen Dækning; men Forploven maa vendes eller fornyes i Tide, naar den er slidt. En lille, spids, velformet Forplov (Fig. 3), der kun stilles 2—3 cm dybt, og som kun skræller en smal Strimmel af venstre Fureside, saaledes at Stubrester kan dækkes, vil næppe forøge Plovens Kraftforbrug synderligt. An- vendes derimod en Forplov, der er større, muldfjællignende, maaske af mindre heldig Form, vil den altid, navnlig naar Ar- bejdet faar Karakter af Reolpløjning, forøge Plovens Kraftfor-