Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
___________________________ ______
249
fleste fabrikmæssigt fremstillede Plove af dansk Fabrikat er med
Hensyn til Materialets Kvalitet mønstergyldige; de bestaar af 3
Lag Staal (Fig. 6), et indvendig blødt, der tjener til at give
Muldfjælen fornøden Styrke, og to udvendig meget haarde Lag,
af hvilke Slidsiden
maa være saa haard, _____________________________
at den ikke ved et _____________________________
fast Træk lader sig
ridse med Spidsen af
en Fil. For at mod-
____________________________________________
____________________________________________
Haardf poleret Yderlag
Fig. 6 .
virke Følgerne af det stærke Slid paa Muldpladens forreste Parti,
Brystet, gives denne Del dog undertiden i hele sin Tykkelse
samme Haardhedsgrad som de ydre Lag. Materialet i Muldfjæle
var ellers tidligere og er for en stor Del endnu hærdet Staal.
Hvilken Indflydelse Beskaffenheden af Muldfjælens Materiale
har paa Plovens Kraftforbrug, fremgaar tydeligt af en Prøve, der
afholdtes paa Birkholm ved Herløv i 1895, hvor man paa samme
Plov efterhaanden satte 3 forskellige Muldfjæle og derefter maalte
dens Kraftforbrug. Resultatet var:
Ved orig. amerikansk Muldfjæl forbrugtes 93,5 kg Trækkraft
— engelsk Staalplade, hærdet — 102,o - —
— — — uhærdet — 112,o -
For at bevare Muldfjælens glatte Slidside, maa den, naar
Ploven ikke bruges, holdes fri for Rust (se Afsnit IX). Ristfor-
mede Muldfjæl er uden Betydning.
4. Landsiden (Fig. 4 c) er den Del af Ploven, der ligger an
mod Furens venstre Side; den lukker helt eller delvis Plovlege-
mets venstre Side og bør aldrig helt undværes, da den bidrager
til at holde Furen ren. Landsiden bør, navnlig naar den er høj,
være glat og uden Fremstaaenheder, der kan give Anledning til
Slæbning. Den fremstilles undertiden med en særskilt Spids, der
kan fornyes for sig (Fig. 4 c foroven tilvenstre).
5. Løbet eller Saalen er Landsidens nederste Del, paa hvil-
ken Ploven glider under Arbejdet. Et langt og bredt Løb, der
er opadbuet paa Midten (Fig. 7)
giver Ploven en støt Gang. Da
Løbets bageste Del, Hælen (Fig.
4 c foroven tilhøjre), slides stær-
kest, fremstilles den ofte, især til
Fig. 7. Plovfod.
Svingplove, i et Stykke for sig,
der kan fornyes. Særlig hos Svingplove er det vigtigt, at Løbet
holdes i Orden. Slides Løbet, saa at det bliver nedadbuet paa
Midten, faar Ploven en urolig Gang. I ældre Tid fandtes ogsaa
ofte Løb under Muldfjælens bageste Del (Fig. 11).
6. Sulen eller Brystet udgør Plovlegemets forreste Del, som
den forbinder med Aasen. Denne Forbindelse maa være stærk.
Særlig i Svingplove, men undertiden ogsaa i flerfurede Plove (se
Fig. 17) findes ingen særlig Sule, men derimod en Plovfod