Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
___________________________ ______ 249 fleste fabrikmæssigt fremstillede Plove af dansk Fabrikat er med Hensyn til Materialets Kvalitet mønstergyldige; de bestaar af 3 Lag Staal (Fig. 6), et indvendig blødt, der tjener til at give Muldfjælen fornøden Styrke, og to udvendig meget haarde Lag, af hvilke Slidsiden maa være saa haard, _____________________________ at den ikke ved et _____________________________ fast Træk lader sig ridse med Spidsen af en Fil. For at mod- ____________________________________________ ____________________________________________ Haardf poleret Yderlag Fig. 6 . virke Følgerne af det stærke Slid paa Muldpladens forreste Parti, Brystet, gives denne Del dog undertiden i hele sin Tykkelse samme Haardhedsgrad som de ydre Lag. Materialet i Muldfjæle var ellers tidligere og er for en stor Del endnu hærdet Staal. Hvilken Indflydelse Beskaffenheden af Muldfjælens Materiale har paa Plovens Kraftforbrug, fremgaar tydeligt af en Prøve, der afholdtes paa Birkholm ved Herløv i 1895, hvor man paa samme Plov efterhaanden satte 3 forskellige Muldfjæle og derefter maalte dens Kraftforbrug. Resultatet var: Ved orig. amerikansk Muldfjæl forbrugtes 93,5 kg Trækkraft — engelsk Staalplade, hærdet — 102,o - — — — — uhærdet — 112,o - For at bevare Muldfjælens glatte Slidside, maa den, naar Ploven ikke bruges, holdes fri for Rust (se Afsnit IX). Ristfor- mede Muldfjæl er uden Betydning. 4. Landsiden (Fig. 4 c) er den Del af Ploven, der ligger an mod Furens venstre Side; den lukker helt eller delvis Plovlege- mets venstre Side og bør aldrig helt undværes, da den bidrager til at holde Furen ren. Landsiden bør, navnlig naar den er høj, være glat og uden Fremstaaenheder, der kan give Anledning til Slæbning. Den fremstilles undertiden med en særskilt Spids, der kan fornyes for sig (Fig. 4 c foroven tilvenstre). 5. Løbet eller Saalen er Landsidens nederste Del, paa hvil- ken Ploven glider under Arbejdet. Et langt og bredt Løb, der er opadbuet paa Midten (Fig. 7) giver Ploven en støt Gang. Da Løbets bageste Del, Hælen (Fig. 4 c foroven tilhøjre), slides stær- kest, fremstilles den ofte, især til Fig. 7. Plovfod. Svingplove, i et Stykke for sig, der kan fornyes. Særlig hos Svingplove er det vigtigt, at Løbet holdes i Orden. Slides Løbet, saa at det bliver nedadbuet paa Midten, faar Ploven en urolig Gang. I ældre Tid fandtes ogsaa ofte Løb under Muldfjælens bageste Del (Fig. 11). 6. Sulen eller Brystet udgør Plovlegemets forreste Del, som den forbinder med Aasen. Denne Forbindelse maa være stærk. Særlig i Svingplove, men undertiden ogsaa i flerfurede Plove (se Fig. 17) findes ingen særlig Sule, men derimod en Plovfod