Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

263 foran i Harven. Hertil hører Grubbere, der benyttes til Løs- ning af Jorden i 15—30 cm Dybde. Den i Reglen trekan- tede Ramme bæres af Hjul, ved Hjælp af hvilke Dybden kan reguleres (Fig. 30). Tæn- derne er oftest formede som Fig 30 Grubber. Svenskharvetænder og er til at forsyne med større eller mindre Lapper efter Behag. Til Hestekraft er Tandantallet 5—7. Disse Redskaber er tunge at trække og har ikke fundet stor Anvendelse her i Lan- det. Svenskharven (Fig. 31), hvis An- vendelse her i Landet begyndte omkring 1840, bruges fremdeles ikke saa lidt i Brakmarken og til dybere Løsning af Jorden omForaaret; men den er meget mangelfuld, særlig derved, at dens Gang kun meget utilfredsstillende lader sig re- gulere, og ved, at densTænder ikke slip- per Rodukrudet, som den fordeler om- kring i Marken. Foghs Patentharve (Fig. 32) er en betydelig Forbedring af Svenskharven; den anvendes dog vistnok ikke meget mere, og baade den og Svenskharven bør afløses af Fjedertandsharv en, der forekom- mer baade med og uden Hjul; med Hjul kaldes den Kultivator. ig. 31. Svenskharve. Fig. 32. a b Foghs Patentharve. Fig. 33. Fjedertandsharven er af amerikansk Oprindelse. Den har C-for- mede eller S-formede 40 -45 mm brede, fjedrende Tænder af Staal. Tænderne maa være saaledes forarbejdede, at de ikke springer eller varigt kommer ud af Stilling ved at gribe fat i jordfaste Sten ell. lign. Hvilke Fordringer, der i den Henseende kan stilles til Kultivatortænder, viser et Forsøg, der i 1914 udførtes paa Maskinprøveanstalten ved Norges Landbohøjskole. Med en Kraft paa 275 kg blev Spidsen paa en Tand i en Kultivator trukket 33 cm bagover, hvorved Tandspidsen hævedes 9 cm og indtog en saadan Stilling, at den under Arbejdet i Marken vilde slippe Taget i en Sten eller Rod. Tanden havde efter Prøven sin oprindelige Form. Hvorvidt en Fjedertand efter at have