Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
275 Radsaamaskinens Hoveddele er følgende: Saakasse, Høre- apparat, Saaapparat og Indretninger til Regulering af Udsæds- mængden, Apparater til Nedbringning og Dækning af Sæden, Styreapparater og Hjul. a. Saakassen laves hyppigt helt af Jærn, hvilket er det bedste, eller kun med Endevæggene af Jærn, Resten af Træ. Den maa være tilstrækkelig stor og saaledes formet, at Sæden let glider til Saaapparatet. Det er vigtigt, at Maskinen er saa- ledes bygget, at Saakassen hurtigt og fuldstændigt lader sig tømme og rense. Ved Saaning af smaat Frø (Turnipsfrø, Kaalroe- frø o. lign.), særlig paa smaa Arealer, maa Saakassen kunne forsynes med tætsluttende Skillevægge, der samler Frøet i et snævert Rum over hver enkelt Saavalse, saa at selv smaa Frø- mængder lader sig fuldstændig udsaa af Maskinen. Høreappa- ratet, der findes i Maskiner med de i det følgende nævnte Saa- systemer 3—6, bestaar af en i Saakassen tæt over Bunden belig- gende Aksel forsynet med Tværpinde eller Vinger. Den faar sin i Regelen roterende Bevægelse gennem Tandhjul fra Saaakselen, og det er heldigt, om Hastigheden ved Omskiftning af Tandhjul kan varieres efter den Frøsort, der skal saas. Særlig ved Saa- ning af let og laaddent Frø som Draphavre, Eng Rævehale o. lign, er et godt Røreapparat af stor Betydning. b. Saaappar ater og Indretninger til Regulering af Udsæds- mængden. Saaapparatet, hvis Aksel, Saaakselen, maa være abso- lut lige, nøjagtigt ført og vel afstivet i gode Lejer, faar sin Be- vægelse overført fra et af Færdselshjulene, i Regelen ved Tandhjul, sjældnere ved Kædetræk. Det forekommer i mange forskellige Konstruktioner, knyttet til faa bestemte Reguleringsmaader og er i høj Grad bestemmende' for, hvorledes en Radsaamaskine saar. Følgende vigtigste Fordringer maa stilles til Saaapparatet med særlig Henblik paa Kornsaaning: Det maa kunne fordele Sædefrøet jævnt, enten der køres hurtigt eller langsomt, enten der køres op eller ned ad Bakke, enten Maskinen hælder eller staar vandret, enten der saas tykt eller tyndt, enten Saakassen er fuld eller næsten tom; de t maa tillade en fin Regulering af Udsædsmængden ved saavel tynd som tyk Udsæd; de t maa saa lige meget af alle Saahuller, særlig naar Rækkeafstanden er stor; det maa ikke beskadige Sædefrøet, maa være godt sikret mod Forstoppelse og maa kunne saa saavel smaat som stort Frø. Alle disse Fordringer kan selvfølgelig ikke under alle For- hold tillægges lige stor Betydning. Under Hensyntagen til Reguleringsmaaden kan de alminde- ligste her i Landet paa Radsaamaskiner anvendte Saaapparater i grove Træk inddeles i følgende Grupper: l. Det simpleste og mest primitive Saaapparat bestaar af et Hul i Saakassens Bundplade, gennem hvilket Sædefrøet falder 18*