Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
297
med Vognsiderne. Spredeapparatet bestaar af en Pigvalse, an-
bragt i Vognens bageste Ende. Spredningen foregaar ved, at
Bunden med den paalæssede Gødning sættes i en langsom til-
bagegaaende Bevægelse, der ved Kædetræk overføres fra Bag-
hjulene. Spredemængden, der i Regelen kan varieres indenfor vide
Fig. 102. Staldgødningssprederen „Corn King”.
Grænser, reguleres ved Forandring af Tremmebundens Hastighed.
Naar Vognen er tom, trækkes Bunden automatisk tilbage. Ma-
skinen spreder ’meget jævnt og fint, men er tung at trække,
kræver hyppigt 150—200 kg Trækkekraft ved Spredning paa jævn
nogenlunde fast Jord, betydelig mere paa løs, bakket Jord, er dyr
i Anskaffelse og kræver megen Pasning for at holdes i Orden.
Den egner sig næppe for vore Forhold, ogsaa fordi der til aim.
Gødningskørsel vil udkræves lige saa mange Spredemaskiner som
der ellers benyttes Vogne. Fig. 103 viser en tohjulet Spreder til
een Hest, hvilken Type ogsaa er i Stand til at give udmærket
Arbejde og er betydelig billigere i Anskaffelse.
Fig. 103. Tohjulet Staldgødningsspreder „Frey“ (Kullberg & Co.).
C. Ajlespredere.
Ajlens Spredning, der bør foregaa efter samme Regler som
Spredning af Kunstgødning, har hidtil mange Steder været meget
ufuldkommen, hvilket særlig skyldes Anvendelsen af daarlige
Spredeapparater. De vigtigste Former af Ajlespredere er følgende: