Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

302 d. v. s. bøjede med Æggen nedad, da de med denne Form faar Tilbøjelighed til at samle Jord paa Bladets bageste Flade, og Renseren „skyder" daarligt; et Skæreblad, der skal skære og slippe godt, maa paa Oversiden danne en jævn skraa Flade fra Æg til Bagkant. De maa fremstilles af Staal, hærdes saa stærkt, at de ikke buer eller flosser ved at støde mod Sten, holdes skarpe ved Slibning, saa at der kan finde en virkelig Gennemskæring af Jorden Sted — særlig ved de første Rensninger — og ikke en Gennemrodning. Hyppigt anvendes mejselformede Skær med lige afskaaret Æg (se Fig. 116), navnlig til dybere Behandling; saa- danne Skær overskærer Rodukrud sikkert og er udmærkede i fast Jord; men de er noget tilbøjelige til at slæbe i kvikløben Jord, navnlig hvor der findes halvvisne Kvikudløbere; under saadanne Forhold er Skær med trekantet Æg at foretrække. Stilken, hvor- paa Skæret anbringes, maa ikke være sværere end nødvendigt af Hensyn til Styrken; ofte er dens nederste Del noget fremad- bøjet (Fig. Ill a og b) og skarp fortil, saaledes at Ukrudet lettere kan glide, Forbindelsen mellem Stilk og Skær maa ikke være klodset, og Stilken maa, for at Jorden kan glide, ikke, saaledes som det ikke sjældent sker, anbringes ovenpaa Skærebladet (Fig. 111 a, b, d og Fig. 112 b), men under dette (Fig. 111 c), og Nittehovederne maa være forsænkede i Bladets Overside. End- videre kan Stilken anbringes enten ved den forreste Ende af det eenvingede Skær (Fig. 111 b og d) eller ind imod Bladets Midte (Fig. Ill a og Fig. 112 d). Førstnævnte Anbringelsesmaade giver mindst Fare for Slæbning og er navnlig at foretrække, naar der ikke samtidig bruges Beskyttelsesskiver; men hvor saadanne bruges, som ved de første Rensninger, er sidstnævnte Anbringel- sesmaade vel nok den bedste, da den ikke saa let som først- nævnte giver Anledning til, at Ukrud stopper mellem Stilken og og Skiven. Uden Brug af Beskyttelsesskiver vil Anbringelse af Stilken midt paa Skærebladet vanskeliggøre en nøjagtig Styring, saa at Roerne let overskæres med Spidsen af Skærene. Til en finere Regulering af Arbejdsdybden maa Skærene helst enkeltvis kunne stilles med Æggen mere eller mindre stejlt mod Jorden. Stilken maa derfor være i indstillelig Forbindelse med Rammen eller Skærarmene og paa en saadan Maade, at Skæret ikke af sig selv kommer ud af Stilling; hvor Stilken fastholdes i en Laas i Skærarmen eller i Rammen, er derfor den firekantede Stilk at foretrække fremfor den runde, der lettere kommer ud af Stilling end hin. Der anvendes ogsaa undertiden Fjedertænder (Fig. 112 a, 118 og 123), dels med almindelig Spids og dels med tovingede Skær; denne Tandform slipper Ukrud særlig godt, men frembyder til Brug i almindelige Roemarker næppe væsentlige Fordele frem- for stive Tænder. Ved dybere Behandling, navnlig i fast Jord, faar de let en urolig Gang. Til Brug i urene Frømarker er denne Tandform god. Undertiden anvendes muldfjællignende Skovllegemer, der dels kan indstilles til almindelig Rensning, dels